Tivoli vinder Sitecore Experience Award 2015

27. april 2016

Hvert år kårer Sitecore de bedste af de løsninger der er skabt på Sitecore Experience platformen. Tivoli løb med hovedprisen "Overall winner" for 2015.

Kåringen fandt sted 26. april 2016 ved Sitecores marketingkonference Digital Marketing Summit i Bella Center, og juryen valgte Tivolis website, udviklet i samarbejde med Magnetix, med begrundelsen:

"Tivolis Sitecore solution is creating a personal experience that enchants the guest through all channels. By engaging the guest before, during and after the visit to the Garden, Tivoli is strengthening its position as the most visited theme park in Scandinavia.”

"At vinde priser i sig selv er jo ikke noget stort fokusområde for os", siger Magnetix' CEO Martin Bochineck, "men vi er glade for at blive anerkendt for lige præcis den gode brugeroplevelse på tværs af kanaler, for det opfatter vi som en klar spidskompetence i vores forretning. Og så er det dejligt at se at vores samarbejdspartnere i Tivoli bliver hædret for at sætte gæsten i centrum. De arbejder målrettet, innovativt og ambitiøst på hele tiden at skabe en bedre og mere sammenhængende oplevelse, og det er velfortjent at branchen belønner deres fokus på det område."

Magnetix stod også bag Sitecores "Overall winner" i 2014 for HK, og samarbejdet med Tivoli høstede allerede i 2013 prisen for "Best Customer Experience".

Tivolis Sitecoreløsning orkestrerer indhold og skaber en samlet brugeroplevelse på tværs af web, mobil, app og selvbetjeningskiosker i Haven, så gæsten både kan lade sig inspirere til, planlægge og købe den perfekte Tivolioplevelse uanset hvilken skærm han befinder sig ved. 

Martin
Bochineck

CEO


(+45) 8838 3010