Find Tivolis ukendte fortællinger

6. december 2016

Tivolis seneste kampagne for årskortfornyelse sætter fokus på alt det, du har overset i Tivoli.

Vidste du, at H. C. Andersen blev inspireret i Tivoli til at beskrive kejserens have i sit eventyr Nattergalen? Eller at store dele af Tivoli brændte ned under 2. verdenskrig?

Med årets gentegningskampagne sætter Tivoli og Magnetix fokus på alt det mindste, der gør Tivoli større. Små finurlige fortællinger der bare venter på at blive fundet.

Digital skattejagt

Kampagnen er en digital skattejagt: Ikke en jagt på store nyheder og avancerede forlystelser, men på al den tradition og de detaljer, der tilsammen udgør den specielle Tivoli-stemning. Havde du årskort i 2016, bliver du inviteret på skattejagt pr. brev og kan logge ind på tivoli.dk/historier med en unik kode. Derefter kan du gå på opdagelse i et interaktivt havekort, hvor Havens fortællinger løbende bliver afsløret.

Vind den Tivoli-tur du drømmer om

Nye Tivoli-historier bliver frigivet hver uge indtil jul, og hver gang du finder en historie, bliver du ikke bare klogere på Tivoli - du øger også dine chancer for at vinde en helt særlig Tivoli-oplevelse. Hver funden historie tæller nemlig som lod i lodtrækningen om en skræddersyet ‘Tivoli-pakke’ efter eget valg: Fra romantisk gourmetaften på Nimb Brasserie til vild børnefest med Turpas til alle ungerne.

I løbet af kampagnen følges der op med et personaliseret e-mailflow baseret på, om man har fornyet sit kort, og på hvor meget man har involveret sig i konkurrencen. 

Implicit dataopsamling giver bedre oplevelse

Ved at vælge hvilken præmie man foretrækker, indikerer man samtidig om man har interesse for fx koncertarrangementer, forlystelser eller børneaktiviteter. Denne præmiebaserede profilering vil fremover berige Tivolis kommunikation, så årskortholdere kan modtage nyheder, der ligger tættere på deres faktiske interesser.

Indhold med lang levetid

Kampagnen har også haft fokus på at revitalisere Tivolis arvegods af gode historier som ikke tidligere har fandtes i digitale og social media-venlige formater. I mange tilfælde er det eviggrønt indhold, der kan bruges igen og igen i nye former, kanaler og sammenhænge. 

Når Tivoli åbner til forår, bliver kampagnen fortsat med en serie af e-mails, der introducerer den nye sæson ud fra årskortholdernes individuelle interesser og præferencer.

Prøv selv at finde de små detaljer der gør Tivoli større her – dog kun hvis du har årskort til Tivoli!

Se mere på: 

www.tivoli.dk/historier

Lars
Harder

Director of Project Services


(+45) 2773 4801