Magnetix udvider med kontor i Aarhus

29. november 2016

Det nye kontor kommer til at tilbyde løsninger inden for Campaigns, Platforms og Marketing Automation.

I juni indgik Magnetix en fusionsaftale med Isobar, der er et af verdens største digitale bureauer med 5.000 medarbejdere globalt. Fusionen samlede Magnetix og de 4 Isobar-selskaber i Norden under et nyt selskab, Isobar Nordics, der dermed blev et af Nordens største bureauer.

Et af de første synlige resultater af fusionen, er etableringen af Magnetix i Aarhus. Kontoret bliver en del af Dentsu Aegis Network på Åboulevarden og ambitionen er at etablere et fuldt funktionsdygtigt kontor på linje med Magnetix i København. Kontoret i Aarhus vil tilbyde de samme løsninger som Magnetix i København, dvs. indenfor områderne Campaigns, Platforms og Marketing Automation.

Dette medfører derfor, at kontoret i Aarhus nu får mulighed for at tilbyde de jyske kunder de samme services og produkter som Magnetix repræsenterer, men stadig ud fra princippet om nærhed, kvalitet og gode relationer, idet de ansvarlige er geografisk placeret i Aarhus.

”Vi har gennem længere tid haft ønske om at etablere et kontor i Jylland, da vi allerede har flere store kunder i regionen” siger Martin Bochineck, der er CEO i Isobar Nordics og fortsætter: ”- og med samarbejdet med vores nye kolleger hos Dentsu Aegis Network, er jeg sikker på vi kan udvide forretningen ved at tilbyde unikke løsninger som binder de købte medier bedre sammen med kundernes egne medier”.

Aarhus kontoret vil så sin egen ledelse og forventningen er at nå en bemanding på 20-25 mand i løbet af det første år.

Martin
Bochineck

CEO


(+45) 8838 3010