Ny, inspirerende platform til COWI

29. januar 2018

Magnetix har hjulpet rådgivningsvirksomheden med at skabe et nyt globalt site. Her møder de besøgende COWI på en visuel og intuitiv måde, der tager udgangspunkt i deres interesser.

Med det nye globale site får COWI en stærk platform, der kan være med til at øge kendskabet til virksomhedens projekter verden over. Sitet inviterer brugeren til at gå på opdagelse i COWIs mange projekter og omfattende ekspertviden.

Det sker ved at implementere en eksplorativ navigation, baseret på tagging, relationer og natural language søgeformularer. Brugeren kan med andre ord bevæge sig rundt på sitet med udgangspunkt i ren nysgerrighed og interesse. Uden at lade sig begrænse af en klassisk, hierarkisk struktur. Det giver en mere intuitiv brugeroplevelse – og sætter COWIs løsninger i centrum.

Det nye cowi.com er den foreløbige kulmination på den digitale rejse, Magnetix og COWI trådte ud på sammen i 2017.

”Resultatet er et gennemarbejdet og moderne site, som repræsenterer COWI på bedste vis, og som vi er stolte af”, siger Michael Pedersen, Vice President, People & Communication i COWI.

Christina Rind Helsbro, CCO i Magnetix supplerer: ”Det er første gang i mange år, at COWI får nyt globalt site. Vi er glade for, at de har valgt os til opgaven. Og vi er enormt stolte over den løsning, vi har skabt sammen med dem, som et vigtigt første skridt i COWIs digitaliseringsstrategi”.

Besøg det nye site:


https://www.cowi.com

Christina
Rind Helsbro

CCO


(+45) 8838 3010