Novozymes har valgt Magnetix som partner

13. november 2014

Verdens førende bioinnovationsvirksomhed har valgt Magnetix som partner på vejen mod en ny global eCommerce-løsning

Den danske biotech-gigant Novozymes er på vej med et omfattende globalt B2B-eCommerceprojekt der skal flytte kundeoplevelsen til samme høje innovative niveau som virksomhedens produkter og bæredygtighedsindsats. På begge områder er Novozymes blandt verdens mest innovative virksomheder, og nu skal B2B-platformen følge med.

"Vi har været igennem en proces hvor vi har vurderet flere forskellige mulige samarbejdspartnere og konstellationer", fortæller Johan Stubbe Østergaard, Head of Business Systems hos Novozymes. "Magnetix viste sig at være det bedste valg for os - med en stærk kombination af dyb teknisk kompetence og bred erfaring, og med mange overbevisende internationale referencer. Nu glæder vi os bare til at komme i gang for alvor".

Løsningen skal optimere kundeoplevelsen fra produktsøgning til ordretracking, og indebærer implementeringen af globale order-to-cash-processer og individualiserede selvbetjeningsuniverser for Novozymes' kunder.

"Det er en fantastisk udfordring når man får lov at arbejde med en af de bedste og største i verden indenfor sit felt", siger Magnetix' CEO Martin Bochineck, "og det gælder både Novozymes selv, og deres kunder, som P&G, Unilever og Henkel. Det hæver barren til 'best in class"-niveau, og det er præcis den slags projekter Magnetix lever for."

SAP-integration i samarbejde med itelligence

Novozymes har en kompleks produktportefølje og mange globale kunder, og derfor ligger der et kæmpe potentiale i at få SAP-masterdata struktureret optimalt og finde den rigtige arkitektur for at få data udstillet i webbrugerfladen. Til det formål har Magnetix præsenteret en konstellation til samarbejdet med Novozymes med SAP-huset itelligence som skal medvirke til at forløse potentialet for gnidningsfri og sømløs e-handel gennem innovativ brug af data.

Samspillet mellem Magnetix og itelligence har ifølge Client Service Director Jimmi Eriksen, vist sin styrke på flere andre projekter i de senere år: "Vi har fundet ud af at vi har et rigtig godt match med itelligence. De repræsenterer meget den samme agile tilgang og tætte kundedialog som vi selv dyrker, og derfor har erfaringen vist at vi sammen er en stærk konstellation når projektet spænder hele vejen fra tung SAP-integration til den sublime brugeroplevelse."

Jimmi Eriksen

Executive Director


(+45) 8838 3010