MyImage-analysen 2014 er netop offentliggjort

17. januar 2014

Magnetix er det digitale bureau med det bedste omdømme.

”På sin vis er det kulminationen på 13 års dedikation og fokus”. Magnetix’s stifter, CEO Martin Bochineck, taler om årets MyImage analyse, hvor Magnetix udråbes som bureauet med branchens stærkeste image. ”I 13 år har vi forfulgt den samme vision om sammensmeltningen af web og dialog. Vi har trin for trin forfinet metoderne og opbygget kompetencerne – og undervejs leveret overbevisende resultater for vores kunder. Jeg ser placeringen som nr. 1 som en entydig anerkendelse, både af vores vision og af vores evne til at levere på den.” siger Martin Bochineck. 

556 beslutningstagere fælder dommen
MyImage-analysen spørger danske marketingchefer og -direktører om deres kendskab til og opfattelse af de danske bureauer. I år har 556 deltaget i undersøgelsen, hvor bureauerne vurderes på en lang række parametre – fra kendskab og lyst til at samarbejde med til et antal specifikke imagespørgsmål. Resultaterne opsummeres i et såkaldt ”Brand Power Index” som giver et konsolideret udtryk for hvor vellidt et bureau er. Og det er her Magnetix i 2014 lægger sig i spidsen blandt ”digitalbureauer”. De to andre kategorier i undersøgelsen er ”reklamebureauer” og ”mediebureauer”. 

Det flotte resultat skyldes især at flere opfatter det som meget attraktivt at samarbejde med Magnetix, og at bureauet har en skarp og overbevisende profil i branchen. Således vurderes Magnetix som nr. 1 på ”Strategisk stærke” og nr. 2 på ”Gode til at integrere kommunikationsløsninger”, ”Gode til at skabe resultater” og ”Adskiller sig fra andre bureauer”. 

COO Christina Rind Helsbro supplerer: ”Vi er meget ydmyge over for den ros vi får. Bureauet er vokset meget de senere år. Og typisk er det svært for virksomheder i vores branche at bevare kvalitet og lønsomhed under stærk vækst. Så meget desto stoltere er vi over at vi alligevel har formået at skabe løsninger som beviseligt flytter vores kunders forretning og samtidig tjene penge. Det er afgørende for os fortsat at holde den balance,” - og sender rosen videre til de 100 ansatte i Magnetix: ”Det her kan kun lade sig gøre, fordi vi utvivlsomt har branchens bedste medarbejdere.”

Martin
Bochineck

CEO


(+45) 8838 3010