Mød dit ældre jeg med PFA

9. november 2017

I samarbejde med Magnetix faciliterer PFA et humoristisk møde mellem dig og dit pensionerede jeg. Og giver svar på spørgsmålet: Hvad synes dit ældre jeg om dig?

Pension er kedeligt”. ”Pension er langt ude i fremtiden”. Ja, sådan tænker mange danskere, når de tænker på pension. Især 30 til 40-årige har svært ved at forholde sig til livet efter arbejdslivet. Så svært, at de ikke får sparet nok op, så der er plads til drømmene. De risikerer at få et fattigt pensionsliv. Men de har store drømme om rejser og gourmet – som måske er en del af det liv, de lever lige nu, her i nutiden. Så med Magnetix ombord som strategiske partnere, konceptudviklere og kreativt eksekverende har PFA skabt en kampagne, der har fokus på at engagere denne målgruppe i pensionen og få dem til at forene drøm med virkelighed. 

Hvad synes dit ældre jeg om dig?

Med et grundigt strategisk forarbejde som fundament blev det klart, at det konceptuelle og kreative arbejde skulle være noget særligt for at få målgruppens opmærksomhed. Noget, der med satire, humor og relevans nedbrød modstanden mod ”kedelig” og moraliserende pensionskommunikation. Og noget, der på samme tid var en effektiv øjenåbner med et klart og tankevækkende budskab:

”Kampagnens omdrejningspunkt er det digitale tool på Pensionstallet.dk. Her møder brugeren sit ældre jeg – via facerecognition – og finder ud af, hvad det synes om den pension, der venter ude i fremtiden. Brugeren fortæller lidt om sig selv – løn, pensionsopsparing og livsstil. Og det genererer et pensionstal, der siger, hvor mange procent af den nuværende løn, der vil blive udbetalt i et pensionsliv over 20 år. Er Pensionstallet lavt vil brugeren blive roasted af sit eget ældre jeg. Er det godt, venter der ros. På den måde bliver det faktisk en form for selvrådgivning. Så hører man det fra hestens egen mund i stedet for PFA’s. Alt er gjort med et glimt i øjet, men naturligvis også med en alvorsgrad, der skal få brugeren til at tænke og handle”, siger Kaspar Monberg og Peter Porsmose, Creative Directors i Magnetix.

Magnetix leverer cross channel kampagne 

Kampagnen består også af reklamefilm, SoMe og bannere, der skal trække trafik ind på det digitale tool. Humoren og satiren er den røde tråd, hvor Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff spiller de yngre jeg’er, der lever et liv i uden omtanke for deres ældre jeg’er – og deres egen pension. Eksemplificeret i reklamefilmen, hvor de mæsker sig i østers og hummere på en dyr restaurant. De er ikke klar over, at alle deres handlinger og høje forbrug i deres nutidige liv, spiller ind i det liv, de kan se frem til. Deres ældre jeg’er er rejst tilbage til nutiden og observerer – uden mulighed for at gribe ind – hvordan deres yngre jeg’er forbruger hovedløst. ”Hvad med os!?”, spørger de ældre jeg’er i filmen, men de bliver ikke hørt. Toget er kørt. Pengene er brugt. Pensionen bliver en kontrast til det liv, de engang havde.

 ”Det er en stor udfordring at få lige netop denne målgruppe til at engagere sig i pension. Men i samarbejde med Magnetix har vi formået at skabe en både spændende, sjov og underfundig kampagne, der sætter pension mere på agendaen hos de danskere, der lige nu ser ud til at gå en pension i møde uden midler til drømmene – og dermed et fremtidigt ’godt liv’. De fremtidige liv vil vi gerne gøre noget for at forbedre i PFA”, siger Mette Nielsen, Marketing Strateg i PFA.

Kaspar Monberg

Kaspar Monberg

Head Of Studio Creative / Creative Director


(+45) 20290018
Peter Porsmose

Peter Porsmose

Creative Director


(+45)88 38 30 10