Tivoli vinder international<br />Oracle-pris

16. oktober 2014

Oracles fornemme Markie Awards er netop uddelt i London: Tivoli løb med prisen for Best Cross-Channel Marketing Program for sit flerårige samarbejde med Magnetix.

Prisen for Best Cross-Channel Marketing Program gives til den virksomhed, der er 'bedst til at skabe personaliseret kommunikation til kunderne på tværs af digitale kanaler' – nøjagtig den mission, Tivoli sammen med Magnetix satte ud på, da samarbejdet begyndte i 2012. Siden er der arbejdet målrettet på at få website, e-handel, mobilløsning, app, selvbetjeningsautomater i Haven, e-mails og fysiske breve til at spille sammen og løfte gæstens møde med Tivoli til en helt igennem betagende oplevelse. 

Derfor var det en tilfreds Thomas Erichsen, marketingchef i Tivoli, der kunne modtage prisen:

”Vi er utrolig stolte over at vinde en Markie Award for Best Cross-Channel Marketing. Vi vandt den lignende kategori til Danish Internet Awards, men denne pris vidner om, at vi også er langt i et internationalt perspektiv. Vi er glade for, at det er vores strategiske arbejde, der bliver anerkendt, da det vidner om et solidt fundament for vores videre arbejde og rejse mod en sand omnichannel kundeoplevelse”, siger Thomas Erichsen.

Også hos Magnetix, der netop er blevet udnævnt som Oracle Gold Partner, vækker prisen begejstring: "Det er svært at forestille sig en pris som ligger tættere på alt det vi gerne vil stå for i Magnetix. Vores mission er at sætte nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent anvendelse af teknologi – og det er præcis det, der ligger til grund for prisen. At blive anerkendt for Tivolis og vores arbejde indenfor det felt, på allerhøjeste internationale plan – det er kæmpestort," siger CEO Martin Bochineck. "Og det beviser, at vi ikke behøver gemme os i skyggen af "de store internationale bureauer" – for den kombination vi har af strategisk, teknologisk og kreativ kompetence, er allerede af international klasse."

I kategorien Best Cross-Channel Marketing Program var Tivoli i konkurrence med internationale giganter som Fortune500 virksomhederne W.W. Grainger og Rockwell Automation. Alligevel blev det den traditionsrige københavnske have, der løb med sejren – og beviste, at 170 år er ingen alder for en virksomhed, der vil være fremme ved den forreste digitale frontlinje. 

Oracles Markie Awards uddeles i London i forbindelse med den årlige Modern Marketing Experience konference.

Læs mere om Markie Awards

Læs mere om Tivolis prisvindende marketingstrategi

Martin
Bochineck

CEO


(+45) 8838 3010