Kvadrat – i tråd med forhandlernes behov

11. august 2017

Magnetix skal skabe en B2B e-handelsplatform for tekstilvirksomheden Kvadrat.

Salone del Mobile i Milano har i 55 år været en af verdens største og mest betydningsfulde møbelmesser, og som førende producent af eksklusive designtekstiler er Kvadrat naturligvis altid repræsenteret. Men salgsrepræsentanterne når næppe at pakke messestandene væk hjemme i Ebeltoft, før store som små forhandlere står klar til at føle på varerne i årets nye kollektion. Det er selvsagt en noget nær umulig opgave for Kvadrats sælgere at nå ud i hver eneste af de 6.000 butikker med kataloger, vareprøver og salgstaler - inden de har rundet dem alle, vil næste års messe og en ny tekstilkollektion være lanceret.

Løsningen

Med den kommende e-handelsplatform vil forhandlerne få adgang til de nyeste kollektioner kort efter lanceringen og kan være ”først med det nye”, når det næste store prestigebyggeri skal have betrukket stolerækkerne. Forhandlerne får et inspirerende og let tilgængeligt overblik over tekstilkollektioner samt den nødvendige tekniske indsigt i materialer og specifikationer. Løsningen er tæt vævet sammen med en e-shop, hvor forhandlerne nemt og hurtigt kan bestille vareprøver til deres kunder samt oprette en favoritliste sammen med kunden, hvorfra de kan udvælge, hvilke varer, forhandlere skal købe hjem til dem. Slutkunderne kommer desuden til at have adgang til en del af platformen og vil også selv kunne oprette favoritlister, som de kan dele med forhandleren. 

”Med den ny e-handelsplatform vil både brand og produkter opleves som mere tilgængelige. Vi glæder os til at kunne tilbyde vores forhandlere et øget overblik over vores produkter, en udvidet service samt en mere smidig bestilling af varer og vareprøver. Jeg forventer, at løsningen vil blive rigtig godt modtaget, og jeg håber, at både forhandlere og slutkunder får en endnu mere inspirerende oplevelse. ”, siger Christian Baum Blaakær, Head of Business Development i Kvadrat.

Ulrik Mailand, Client Service Director i Magnetix supplerer: Det har været en spændende opgave at analysere og konceptualisere Kvadrats nye service- og handelsplatform. Kvadrat har været villige til at investere i et grundigt analyse- og research-arbejde, og det har givet værdifuld indsigt i forhold til at udvikle et gennemtænkt løsningskoncept, der imødekommer de forskellige målgruppers behov.  

Forarbejdet

Forud for det endelige løsningskoncept, har Magnetix været igennem et grundigt analysearbejde, hvorunder der blev foretaget en lang række interviews med salgsrepræsentanter i 6 lande, 18 internationale forhandlere samt en række slutkunder. På bagrund af disse interviews er der blevet udviklet 4 omfattende user-journeys, der dækker både salgsrepræsentanternes, forhandlernes og slutkundernes brugerrejser. Endelig har Kvadrat deltaget i konceptworkshops hos Magnetix, hvor de på en kreativ måde har været med til at prioritere de forskellige behov og skitsere ideer til den kommende løsning.

Den nye Kvadrat e-handelsplatform, hvor Vertica er teknisk implementeringspartner, rulles ud i sidst på året 2017.

Den danske virksomhed Kvadrat er Europas ledende producent af eksklusive designtekstiler til både erhvervskunder og private hjem. 

 

Virksomhedens produkter bliver skabt i samarbejde med prominente, internationale designere, arkitekter og kunstnere og kan opleves i berømte arkitektoniske bygninger flere steder i verden såsom Guggenheim-museet i Bilbao, Rigsdagen i Berlin, Guangzhou-operaen i Kina og Operaen i København.

 

Virksomheden har eksisteret siden 1968.

Ulrik Mailand

Ulrik Mailand

Client Service Director


+45 40408073