2 x guld til Brødrene Dahl og Magnetix

19. maj 2017

Årets e-handelspriser er netop blevet uddelt, og igen høstede Brødrene Dahl, Magnetix og Vertica velfortjent hyldest. Guld i Bedste e-handelscase og Bedste B2B med omsætning over 100 mio. kr.

En vild rejse og et unikt samarbejde

Brødrene Dahl har igennem flere år gjort sig bemærket, når det gælder e-handel, og taget adskillige priser. Alligevel er det vildt at gøre det igen til årets e-handelspris med tanke på, at barren bliver højere år for år. 

Samtidig er det en foreløbig kulmination på et arbejde, der er startet for flere år siden, og hvor lanceringen af et nyt BD.dk i slutningen af sidste år sætter nye standarder for performance. 

Bjarke Sejersen, E-handelsechef, Saint Gobain Danmark udtaler: "Jeg er mega stolt over det resultat som ehandelsteamet samt vores to fantastiske og innovative samarbejdspartnere Vertica og Magnetix har skabt sammen."

Vi er ligeså stolte af at være en del af den transformation, Brødrene Dahl har været igennem. Det er det resultatet af et unikt samarbejde med en visionær kunde, som giver en ægte omnichannel-løsning til kunderne, der til gengæld kvitterer med Danmarks største e-handelsomsætning.

Tak til alle hos Brødrene Dahl for tillid og mod - og stort tillykke med 2 x guld!

Billeder:

© Andreas Bech/FDIH

Jimmi Eriksen

Director of Campaign Services


(+45) 8838 3010