danbolig frem i det digitale kapløb

20. december 2017

I samarbejde med Magnetix er danbolig klar med ny digital tjeneste, der lader dig udforske Danmarks 2000 nabolag. Velkommen til Vores Nabolag.

Alle ejendomsmæglere ved det. Beliggenheden er en – hvis ikke den - dominerende faktor, når vi skal sætte pris på en bolig. Det er boligen, vi køber. Men det er nabolaget, vi flytter til.

Derfor ønskede danbolig at styrke deres digitale tilstedeværelse. De ville give danskerne et bedre indblik i vores nabolag og vise, at landet er større end vores baghaver. Resultatet er Vores Nabolag - en integreret tjeneste på danbolig.dk, der kombinerer statistisk data om nabolagenes særtræk med brugerskabt indhold, der gør lokalkendskabet nationalt.

”Når vi leder efter et nyt sted at bo, efterlyser vi større og større viden om området omkring boligen. Vi vil bo et sted, hvor vi hører hjemme. Idéen med tjenesten er give netop den lokale indsigt, uanset hvor du søger i landet. Det giver bedre boligsøgninger og et endnu stærkere danbolig.dk”, siger Ulrik Mailand, Client Service Director hos Magnetix.

Kender du typen?

Vores Nabolag præsenterer brugeren for en interaktivt danmarkskort med over 2000 nabolag.

Fra Gedser til Skagen kan du dykke ned og finde ud af, hvordan dine kommende naboer er. Bor der flest børnefamilier eller singler i Gadevang? Hvad interesserer man sig for i Risskov? Hvilke typer føler sig hjemme på Inde Nørrebro?

Tjenesten bygger på data fra Geomatic, som bliver behandlet og præsenteret side om side med boliger til salg. Det kvalificerer brugerens boligjagt ved at gøre beliggenhed til mere end postnummer og afstanden til nærmeste skole.

De digitale mæglere

danbolig har længe ligget i front i mæglernes kapløb om digitaliseringen. Mæglerkæden var den første i branchen, som udkom med en responsiv, mobiloptimeret side, som også er blevet anerkendt med flere priser siden lanceringen af danbolig.dk i 2014.

Derfor er Vores Nabolag også en naturlig udvikling for danbolig. Det er et oplagt skridt for at holde den gode placering:

”Vi arbejder altid for at blive bedre til at være din lokale og personlige mægler. Og for os er Vores Nabolag netop det. Det er et vigtigt digitalt værktøj for både købere og sælgere, der giver en god lokaloplevelse og unik indsigt, du ikke kan få andre steder Du køber jo ikke bare en bolig, du køber også alt det udenom”, siger Anne Mette Koch, CCO hos danbolig.

Sæt dit nabolag på landkortet

Udover den statistiske data åbner Vores Nabolag snart for, at alle brugere selv kan markere favoritsteder i deres område. For at vi kan fortælle historien om vores nabolag. Sammen med dataindblikket vil boligsøgende blive præsenteret for alle de gode smutveje, klatretræer og iskiosker, der for alvor gør et nabolag lokalt.

Ambitionen er at give brugerne frihed til at fortælle, hvorfor de bor et fantastisk sted. Samtidig med at køberne får en lokal indsigt i deres kommende hjem, som normalt tager måneder at opbygge.

Find Vores Nabolag HER 

Ulrik Mailand

Ulrik Mailand

Alliance Director


+45 40408073