Martech Specialist

23. januar 2019

Kan du udvikle avancerede marketing automation programmer? Og vil du arbejde med nogle af branchens mest spændende datadrevne marketing projekter? Så har vi en ledig stilling til dig i vores Martech team.

Arbejdssted: København V

 

LIDT OM DIT NYE JOB

Du bliver en del af vores veletablerede Martech team, som i dag består af 12 talentfulde, engagerede og sympatiske Marketing Automation specialister, med nogenlunde ligelig fordeling af kvinder og mænd - alle med års erfaring indenfor deres felt. Vi har store ambitioner for fremtiden, vi er passionerede og vi forstår værdien af en hverdag, der er ligeså sjov som den er krævende.  

Som Martech Specialist skal du implementere marketing automation programmer og kampagner for en række af vores spændende kunder. Du deltager i udarbejdelse af løsningsforslag og fastlæggelse af scope, specifikation og løsningsdesign på disse leverancer samt implementering i kundens marketing automation platform.

Du får ansvar for at vurdere og kvalitetssikre den tekniske side af en automation-løsning, herunder datakvalitet samt at hjælpe med at udvikle marketing-taktikker og best practice guidelines.

I Magnetix stræber vi efter at sætte nye standarder for kunderelationer, baseret på indsigt og intelligent anvendelse af teknologi. Som Martech Specialist har du en vigtig rolle i arbejdet med dataindsigter og i at udfordre brugen af teknologi. 

VI TILBYDER 

Du får en fantastisk arbejdsplads midt i byen med udsigt over Søerne, hvor der sker noget, hvor fremtiden står åben og hvor dine muligheder for at påvirke tingene kun begrænses af din energi og dine kompetencer. Du får mulighed for at arbejde med nogle af de skarpeste kollegaer i branchen for spændende kunder, og du får opgaver og ansvar, der til fulde matcher dine kompetencer.  

Vi har høje forventninger – og meget at tilbyde.

Som medarbejder hos os kan du blandt meget andet nyde godt af:

  • Medarbejderudvikling i form af talentprogrammer og individuelle uddannelser
  • Danmarks bedste kantine, hvor der serveres både morgenmad og frokost 
  • Fredagsbar og vinklub
  • Skræddersyet onboarding program og mentorordning

Og så er der festerne: Den populære kundefest Samklang, sommerfesten, julefrokosten og julehygge-dagen for børnefamilier. 

OM DIG

Udover erfaring med en eller flere Marketing Automation platforme, forventer vi at du:

  • Arbejder godt både selvstændigt og som en del af et team 
  • Tager initiativ og er engageret i løbende at forbedre vores arbejdsmetoder
  • Kan udarbejde dokumentation for de løsninger du arbejder med
  • Har bredt kendskab til webteknologier (HTML, javascript, stylesheets, API’er mv.)
  • Har forståelse for komplekse datastrukturer, herunder gerne erfaring med SQL

Det vil desuden være en stor fordel, hvis du har indsigt i standarder og funktionalitet på en eller flere af markedets andre vigtige marketing automation-platforme. 

OM OS

Vi er et integreret dialog- og webbureau i Isobar Nordics og en del af Dentsu Aegis Network. Vi sætter nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent brug af teknologi. Vi arbejder med de største og mest dynamiske virksomheder i Danmark og hjælper kunderne til stærkere kunderelationer, større lønsomhed og øget konkurrencedygtighed.

Vi har en fri og uformel omgangsform - og vores medarbejdere har stor frihed under stort ansvar. Du kommer til at indgå i en organisation, hvor nøgleordene er kvalitet, samarbejde og hjælpsomhed, og hvor hverdagen er lige så sjov, som den er krævende.

Isobar hed, indtil 8. april 2019, Magnetix Linked by Isobar. 

Mylmage har kåret os som branchens bedste digitale bureau seks år i træk fra 2013 - 2018.

Vil du gerne i betragtning til jobbet?

Eller vil du vide mere før du beslutter dig?

 

Så send dit CV samt et kort resumé eller ring til vores HR Recruitment Partner, Cecilie Tøfting på:

 cecilie.toefting@isobar.com / 28270244. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!