Martech Solution Architect

4. januar 2019

Kan du designe og udvikle avancerede marketing automation løsninger og har du en dedikeret og forretningsorienteret tilgang til dine opgaver? Så har vi ikke blot nogle af branchens mest spændende og komplekse dialog- og webløsninger - vi har også en ledig stilling som løsningsarkitekt i vores ambitiøse Martech team.

Arbejdssted: København V

LIDT OM DIT NYE JOB

Du får en central rolle i vores veletablerede Martech team, som i dag består af 12 talentfulde, engagerede og sympatiske Marketing Automation specialister, med nogenlunde ligelig fordeling af kvinder og mænd - alle med års erfaring indenfor deres felt. Vi har store ambitioner for fremtiden, vi er passionerede og vi forstår værdien af en hverdag, der er ligeså sjov som den er krævende.  

Som Solution Architect bliver du omdrejningspunktet for Magnetix' udvikling af marketing automation-løsninger – på tværs af kanaler. Her mødes kommunikation, data og teknologi, og tanker og koncepter omsættes til konkrete kommunikationspåvirkninger der understøtter kundens forretningsmæssige behov.

Du får ansvaret for udarbejdelse af systemarkitektur og datamodeller for de martech platforme og marketing automation programmer vi udvikler for vores kunder. Du kommer til at deltage i udarbejdelse af løsningsforslag og fastlæggelse af metode og scope på vores Martech leverancer, samt have del i leverancerne – alt sammen i tæt samarbejde med din faglige afdelingsleder og det kundeteam du bliver en del af, med account directors, projektledere, samt stærke kreative og tekniske kompetencer.

Du har hovedrollen i udformningen af projektets tekniske arkitektur og databehandling: Du afdækker og systematiserer datakilder, opstiller datamodeller og integrerer med eksterne datakilder, og beriger data.

Du har desuden ansvaret for at vurdere og/eller kvalitetssikre den tekniske side af en automation-løsning (herunder datakvalitet), udvikle marketing-taktikker og best practice guidelines

VI TILBYDER 

Du får en fantastisk arbejdsplads midt i byen med udsigt over Søerne, hvor der sker noget, hvor fremtiden står åben og hvor dine muligheder for at påvirke tingene kun begrænses af din energi og dine kompetencer. Du får mulighed for at arbejde med nogle af de skarpeste kollegaer i branchen for spændende kunder, og du får opgaver og ansvar, der til fulde matcher dine kompetencer. 

Vi har høje forventninger – og meget at tilbyde.

Som medarbejder hos os kan du blandt meget andet nyde godt af: 

  • Medarbejderudvikling i form af talentprogrammer og individuelle uddannelser
  • Danmarks bedste kantine, hvor der serveres både morgenmad og frokost 
  • Fredagsbar og vinklub
  • Skræddersyet onboarding program og mentorordning

Og så er der festerne: Den populære kundefest Samklang, sommerfesten, julefrokosten og julehygge-dagen for børnefamilier.

OM DIG

Du har en bachelorgrad indenfor informationsteknologi, softwareudvikling, computer science eller tilsvarende. Du kommer formentlig fra en lignende relevant stilling og har flere års erfaring med arkitektur og implementering af større Marketing Automation løsninger. Derudover forventer vi at du:

  • Arbejder godt både selvstændigt og som en del af et team 
  • Har fremragende kommunikationsevner og kan præsentere og forklare komplekse tekniske løsninger på en letforståelig måde 
  • Tager initiativ og er engageret i løbende at forbedre vores arbejdsmetoder
  • Kan udarbejde dokumentation for de løsninger du arbejder med
  • Har bredt kendskab og dybdegående forståelse for:
    • En eller flere Martech platforme (Adobe, Salesforce, Oracle)
    • Webteknologier (HTML, javascript, stylesheets, API’er mv.)
    • Integrationsmetoder og teknologier
    • Systemdesign og arkitektur
  • Har forståelse for komplekse datastrukturer, herunder gerne erfaring med SQL

Det vil desuden være en stor fordel, hvis du har indsigt i standarder og funktionalitet på en eller flere af markedets andre vigtige marketing automation-platforme.

OM OS

Vi er et integreret dialog- og webbureau i Isobar Nordics og en del af Dentsu Aegis Network. Vi sætter nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent brug af teknologi. Vi arbejder med de største og mest dynamiske virksomheder i Danmark og hjælper kunderne til stærkere kunderelationer, større lønsomhed og øget konkurrencedygtighed.

Vi har en fri og uformel omgangsform - og vores medarbejdere har stor frihed under stort ansvar. Du kommer til at indgå i en organisation, hvor nøgleordene er kvalitet, samarbejde og hjælpsomhed, og hvor hverdagen er lige så sjov, som den er krævende.

Mylmage har netop kåret Magnetix som branchens bedste bureau for 6. år i træk.

Vil du gerne i betragtning til jobbet, så send dit CV og din ansøgning til jobs@magnetix.dk

 

Har du konkrete spørgsmål til stillingen? Så ring til vores HR Recruitment Partner, Cecilie Tøfting, på 28270244. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.