Client Service Director

14. februar 2019

I Magnetix vil vi flytte grænserne for, hvad digital markedsføring kan. Hvor tæt vi kan komme på kunderne med dataindsigt og teknologi. Hvor dybe og varige relationer vi kan bygge ved at orkestrere digital kommunikation på tværs af alle kanaler. Vi leder efter en Client Service Director, som deler vores ambition. Måske er det dig?

Arbejdssted: København V

LIDT OM DIT NYE JOB

Som Client Service Director er du ansvarlig for at fastholde og drive eksisterende loyale kunder samt for at opdyrke og udvikle nye kunder. Du er vant til at arbejde med store digitale projekter og har solid erfaring med strategisk udvikling af digitale forretningskoncepter inden for kampagner, e-commerce, marketing automation og web. Du vil have det overordnede overblik for projekterne og pondus til at være vores kunders primære sparringspartner.

Omkring dig vil du have en række af landets dygtigste fagspecialister - fra designere, tekstforfattere og UX-designere til dataanalytikere og .NET-udviklere. Bag dig har du 3 – 5 års erfaring med strategisk forretningsudvikling i en tilsvarende stilling. Foran dig har du udsigt til faglige udfordringer du ikke finder magen til andre steder.

Som Client Service Director hos Magnetix er du ansvarlig for egen kundeportefølje. Du arbejder langsigtet med at drive og udvikle kunden sammen med et kundeteam bestående af både projektledere, kreative og tekniske personer. Du er teoretisk velfunderet, udadvendt og dygtig til at opsøge og opbygge nye langvarige relationer.

Du kan se sammenhænge, hvor andre ser siloer, så du kan hjælpe vores kunder med at skabe sublime kundeoplevelser på tværs af alle kanaler. Din rådgivning er kanaluafhængig, men har fokus på dialog og digital – og tager udgangspunkt i det at få, fastholde og udvikle loyale kunderelationer. De løsninger, du driver, indbefatter kampagner, dialogmarkedsføring samt web og e-commerce.

Du er med på salgsmøder og er ansvarlig for at opdyrke nye kunder. Din rolle i salgsarbejdet indbefatter strategiarbejde, tilbud, produktion af oplæg, afholdelse af workshops og præsentationer.

Kunderne drives af dig, i samarbejde med tilknyttede projektledere samt kreative og tekniske teams. 

VI TILBYDER 

Du får en fantastisk arbejdsplads midt i byen med udsigt over Søerne, hvor der sker noget, hvor fremtiden står åben og hvor dine muligheder for at påvirke tingene kun begrænses af din energi og dine kompetencer. Du får mulighed for at arbejde med nogle af de skarpeste kollegaer i branchen for spændende kunder, og du får opgaver og ansvar der til fulde matcher dine kompetencer. 

Vi har høje forventninger – og meget at tilbyde.

Som medarbejder hos os kan du blandt meget andet nyde godt af:

  • Medarbejderudvikling i form af talentprogrammer og individuelle uddannelser
  • Danmarks bedste kantine, hvor der serveres både morgenmad og frokost 
  • Fredagsbar og vinklub
  • En række personalegoder og rabatter via Benify Danmark
  • Skræddersyet onboarding program og mentorordning

Og så er der festerne: Den populære kundefest Samklang, sommerfesten, julefrokosten og julehygge-dagen for børnefamilier.

OM DIG

Du har mindst 3 -5 års erfaring med strategisk forretningsudvikling og digitale platforme, gerne fra bureau.

Du finder det naturligt at arbejde med flere kunder og projekter på samme tid uden at miste overblikket og gå på kompromis med deadlines og kvaliteten. 

Du er strategisk tænkende og vil være den primære drivkraft, når kundernes forretninger skal udvikles. 

Du har interesse for og god indsigt i teknologi, forretning og ikke mindst på mennesker. 

Du synes det er spændende at lede et kundeteam, du formår at få det bedste frem i andre, ved hvornår du skal uddelegere ansvar og hvornår du selv skal tage teten. 

Du har erfaring med agil udvikling, og teknisk komplicerede projekter, gerne efter agile principper.

Du er god til at se løsninger hvor andre ser udfordringer. 

OM OS

Vi er et integreret dialog- og webbureau i Isobar Nordics, en del af Dentsu Aegis Network. Vi sætter nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent brug af teknologi. Vi arbejder med de største og mest dynamiske virksomheder i Danmark og hjælper kunderne til stærkere kunderelationer, større lønsomhed og øget konkurrencedygtighed. 

Vi har en fri og uformel omgangsform - og vores medarbejdere har stor frihed under stort ansvar. Du kommer til at indgå i en organisation hvor nøgleordene er kvalitet, samarbejde og hjælpsomhed, og hvor hverdagen er lige så sjov, som den er krævende.

Mylmage har netop kåret Magnetix som branchens bedste bureau for 6. år i træk.

Vil du gerne i betragtning til jobbet, så send dit CV og din ansøgning til jobs@magnetix.dk

 

Har du konkrete spørgsmål til stillingen? Så ring til vores HR Recruitment Partner, Cecilie Tøfting, på 28270244. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.