Art Director

9. april 2019

Er du en dygtig Art Director, der motiveres af at lave kreative kvalitetsløsninger? Og er du samtidig idérig, løsningsorienteret og en rigtig god kollega? Så er det dig vi har brug for hos Isobar.

Arbejdssted: Aarhus C

LIDT OM DIT NYE JOB

Du kommer til at arbejde med spændende opgaver af varierende karakter og kompleksitet. Det kan være at du sidder med på et stort, internationalt projekt, hvor du skal designe en app eller et website for en af Danmarks førende virksomheder. Projektet kan være drevet fra København og i det tilfælde, vil der være behov for, at du besøger kontoret derovre en gang i mellem. 

Dit ansvar kan også være at designe en bannerpakke eller lave et konkret produktdesign.  Eller at være med til at udarbejde et dialogkoncept, hvor du skal bruge dine færdigheder til at designe en række personaliserede e-mails.  

Uanset hvilke opgaver du vil blive mødt af, vil de blive udført i tæt samarbejde med dine kolleger i både Aarhus og København. 

VI TILBYDER 

Du får en fantastisk arbejdsplads på en af byens bedste adresser, lige ved Åboulevarden i hjertet af Aarhus, hvor der sker noget, hvor fremtiden står åben og hvor dine muligheder for at påvirke tingene kun begrænses af din energi og dine kompetencer. Du får mulighed for at arbejde med nogle af de skarpeste kollegaer i branchen for spændende kunder, og du får opgaver og ansvar, der til fulde matcher dine kompetencer. 

Vi har høje forventninger – og meget at tilbyde.

Som medarbejder hos os kan du blandt meget andet nyde godt af: 

  • En virkelig god kantine, hvor der serveres både morgenmad og frokost 
  • Fredagsbar og mange andre hyggelige arrangementer
  • Skræddersyet onboarding program 

Og så er der festerne: Den populære kundefest Samklang i København, sommerfesten og julefrokosten i Aarhus samt den årlige ”overlevelsestur” med dertilhørende gilde om aftenen. 

OM DIG

  • Du er kreativ og rammer kundens ønsker med dine idéer. Du har lyst til at levere topkvalitet i koncept og design. Du er diplomatisk og ved, at samarbejde er vigtigt for at opnå flotte resultater.
  • Vi laver digitale platformsprojekter og kampagner på tværs af websites, e-mails, apps og til tider instore  tryk – og du synes, at det er spændende at få mulighed for at designe hele vejen rundt.
  • Du har en selvstændig og målrettet attitude til dit arbejde.
  • Du har minimum to års erfaring fra bureau eller som selvstændig.
  • Du motiveres af at lave kreative kvalitetsløsninger og af at indgå i et team med dygtige kollegaer - både i Aarhus og København.
  • Du er frisk på at hoppe på toget og tage til København, når der er behov for det

OM OS

Vi er et integreret dialog- og webbureau i Isobar Nordics, en del af Dentsu Aegis Network. Vi sætter nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent brug af teknologi. Vi arbejder med de største og mest dynamiske virksomheder i Danmark og hjælper kunderne til stærkere kunderelationer, større lønsomhed og øget konkurrencedygtighed.

Vi har en fri og uformel omgangsform - og vores medarbejdere har stor frihed under stort ansvar. Du kommer til at indgå i en organisation hvor nøgleordene er kvalitet, samarbejde og hjælpsomhed, og hvor hverdagen er lige så sjov, som den er krævende.

Isobar hed, indtil 8. april 2019, Magnetix Linked by Isobar. 

Mylmage har kåret os som branchens bedste digitale bureau seks år i træk fra 2013 - 2018.

Vil du gerne i betragtning til jobbet?

Eller vil du vide mere før du beslutter dig?

 

Så send dit CV samt et kort resumé eller ring til vores HR Recruitment Partner, Cecilie Tøfting på:

 cecilie.toefting@isobar.com / 28270244. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!