Ledige stillinger:

Drupal
Developer

Se jobopslag

Laravel
Developer

Se jobopslag

PHP
Developer

Se jobopslag

Resource & Media
Coordinator

Se jobopslag

Digital Project
Manager

Se jobopslag

Marketing Automation Specialist

Se jobopslag

Episerver-udviklere

Se jobopslag

Sitecore
udviklere

Se jobopslag

.Net-
Udvikler

Se jobopslag

Art
directors

Se jobopslag

Vi elsker dygtighed lige så højt som vi elsker engagerede, sympatiske mennesker.

Er du både dygtig og sympatisk, er du allerede godt på vej til at blive en del af Magnetix Linked by Isobar.

Det kræver blot at du er en af de bedste indenfor dit felt, at du har evne og vilje til at samarbejde med andre dygtige mennesker; at du bliver lidt glad i låget når du tænker på hvad den digitale revolution har betydet for vores liv; og at dit hjerte banker lidt hurtigere når du forestiller dig hvad det endnu kan komme til at forandre. Og at du vil være en del af den udvikling. Helst helt fremme ved fronten. Der kan du nemlig møde os andre fra Magnetix Linked by Isobar.

Magnetix Linked by Isobar er et integreret dialog- og webbureau, der vil sætte nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent anvendelse af teknologi.

Danmarks største lille bureau.

Nej, i tørre tal er vi ikke længere noget lille bureau. Tværtimod er vi efterhånden et af landets største. Men vi gør en dyd ud af stadig at opføre os som et af de små. Ydmyge overfor det privilegium at arbejde med vores kunder - og med hinanden.

Det betyder at vores projekter er store nok til for alvor at betyde noget for kunden, for branchen, og undertiden endda for verden. Men også at vi giver så meget plads og ansvar til den enkelte at du personligt kan blive afgørende for selv de største projekter.

Hvis du synes det lyder spændende, svimlende og en lille smule skræmmende, så vil du nok egne dig til Magnetix Linked by Isobar. Vil du hellere give depechen videre når det brænder på, så vil du nok ikke trives hos os.

Vi forsøger altid at undgå hierarki i samarbejde og samvær. Hos os er det evner og engagement der bestemmer hvem der har indflydelse på et projekt, ikke vores CV. Der skal træffes ledelsesbeslutninger, jo. Men i vores fælles arbejde, når vi sidder i projekterne, kan titler aldrig erstatte gode argumenter.

Work hard, play hard

Vores kultur er drevet af begejstring. For hinanden, for arbejdet og for livet. Hvis du ikke er glad for at arbejde, vil du nok ikke være glad hos os. Vi synes det giver en nærmest berusende energi at arbejde sammen med mennesker der gider, mennesker som føler sig forpligtet overfor holdet. Derfor bruger vi også tid på at lære hinanden at kende. Fra de fælles bureauture over de store fester, de små spontane, fredagsbaren, fredagsinspirationsforedragene og vinsmagningsklubben, til snakken ved kaffemaskinen.

Send os din ansøgning hvis du mener du er god nok til Magnetix Linked by Isobar. Vi har forrygende udsigt over Søerne og Københavns tage, vi har Danmarks bedste frokostordning og Nordens bedste torsdagskage (sådan ca.), vi har fantastiske kunder og inspirerende kolleger. Men vi kan altid bruge et godt hoved mere.