20. september 2017

Stop med at sælge produkter

01-MEANINGFUL.jpg

Marketers should move beyond the message and focus on the impression they want the ad – and brand – to leave behind as a whole. This includes the creative idea, what is said in the ad, the way the story is told, and the emotional tone. It’s time to stop selling product features – it rarely works.

 

-  Daren Poole, Kantar Millward Brown

Vi ved det godt. Show it, don’t tell it, right? Det er dog en vigtig pointe, der godt kan tåle gentagelse. For når nu, man sælger et fantastisk produkt, så vil man jo rigtig gerne fortælle en helt masse om det. Hele tiden. Men er det, hvad modtageren har brug for?

 

Nej, oftest ikke.

 

Her er 3 vigtige insights fra Kantar Millward Browns rapport Make a Lasting Impression, som brands med fordel kan arbejde væsentligt mere med for at opnå engagement og øget salg.

 

  • Vær meningsfuld anderledes. Vis hvad dit brand står for, dets synspunkter og værdier. Millward Brown fremhæver selv Always kampagnen #likeagirl, der uden at sige et ord om produktet løftede sig mange kilometer fra sine konkurrenter og manifesterede sig som en støttende, stærk leder. Kampagnen fik 28 millioner views på YouTube, og var her den 7. mest sete reklamevideo og 2. mest sete blandt kvinder.

 

  • Hold dig til ét budskab. Kampagner med ét budskab når typisk igennem til 30%, hvor kampagner med 3 budskaber typisk kun når igennem til 14% med det første hovedbudskab.

 

  • Brug storytelling, der skaber følelser. Reklamer der bruger storytelling kan i højere grad fremkalde følelser og få smilet frem hos modtageren. Og ifølge Millward Brown viser det sig, at reklamer, der får modtageren til helt konkret at vise følelser (fx smile) genererer mere kortsigtet salg, end reklamer der ikke skaber følelser.   

 

Alligevel har mindre end 1 ud af 7 reklamer et stærkt emotionelt budskab. Måske handler det om at turde slippe produktet og kontrollen lidt? Og i stedet se modtageren dybt i øjnene. 

Skrevet af: Rikke Berg