12. juli 2017

Er begrebet Big Data blevet uinteressant?

GettyImages-497526241.jpg

”Kun 35% tror, at de in-house har evnerne til at arbejde med kundedata på en måde, som giver dem en konkurrencemæssig fordel”

 

Citat fra Geomatics analyse af nordiske B2C-virksomheders databrug

I 2015 og 2016 var et af de store buzz-words ”big-data”. Der var ikke en konference med respekt for sig selv, der ikke havde flere indlæg om, hvor vigtigt det var at indsamle og lagre al mulig tilgængelig data om kunders og leads adfærd (web, køb, SoMe etc.) og demografiske oplysninger.

 

Men hvor er vi i dag? Har vi gjort det? Bruger vi det?

Eller har vi erkendt, at det er for svært at arbejde med operationelt?

 

Geomatic lavede sidste år en undersøgelse i Norden - og der er både gode og dårlige nyheder imellem:

 

Det gode er, at de adspurgte virksomheder i høj grad mener, at det er essentielt at indsamle og analysere kundedata, hvis virksomhedens fremtidige vækst og indtjening skal sikres.

Det knap så gode er, at det kun er ca. halvdelen af virksomhederne, der formår at indsamle og konsolidere data, så de føler de kan bruges til forretningsudvikling.

Det meget ærgerlige er, at en stor del af virksomhederne ser mangel på tid og rigtige kompetencer som nogle af de største barrierer. Samtidig mener de, at de generelt klarer sig dårligere end deres kolleger i branchen – alligevel er det kun 7% af de adspurgte, der får ekstern hjælp fra eksperter.

 

Jeg køber ofte online – fødevarer, take-away, elektronik, tøj osv. Jeg har endnu ikke prøvet at købe en bil online, men det er nok kun et spørgsmål om tid…

 

Et af mine favorit-sites er et stort internationalt tøjmærke. De har et godt site, fede produkter, gode tilbud, og skarpe anbefalinger på baggrund af de produkter jeg har kigget på. Desuden får jeg jævneligt gode mails, der inspirerer mig til at købe igen og igen.

Men der er en ting, der irriterer mig lidt: Deres ellers velfungerende re-targeting maskine bliver ikke fodret med relevante salgsdata. Det betyder, at jeg i ca. 2 uger efter besøg på sitet, bliver påvirket på Facebook, nyheds-sites mm. med alle de pragtfulde produkter, som jeg netop har købt…

 

Jeg ser frem til endnu mere og bedre brug af Big Data på operationelt plan - helst i nær fremtid.           

 

Skrevet af: Henrik Mortensen