26. juli 2017

Du får hvad du måler på

2017-07-26 11.25.28 am.png

“If you want to reach more people, if you're measuring audience size, then the mantra of the last twenty years has been simple: make it dumber.

 

Use clickbait headlines. Short sentences. Obvious ideas. Little nuance. Don't make people uncomfortable or ask them to stretch. Remind them that they were right all along. Generate a smile or a bit of indignation. Most of all, dumb it down.”

Er der noget der hedder dumme målsætninger? Skal vi ikke måle på konverteringsrater?

Jeg mener Seth Godin har en pointe – specielt hvis denne form for målsætninger kompromitterer de overordnede virksomhedsmål. For selvfølgelig skal vi teste og blive klogere på de små ændringer, der kan skabe en bedre konvertering. Blot må det aldrig ske på bekostning af de overordnede mål.

 

I vores samarbejde med mange forskellige virksomheder oplever vi gentagende gange et fokus på optimering af helt specifikke områder – uden hensynstagen til det større billede. Det er ingen kritik; blot en konstatering. Og det er ikke de enkelte afdelinger, der kan holdes ansvarlige, men den øverste ledelse i virksomhederne. De bør dels overveje, hvordan en succesfuld organisering ser ud, og samtidig bør de forholde sig til de målsætninger, der sættes for de respektive afdelinger.

 

Vi møder bl.a. onlineafdelinger, der er ansvarlige for nysalgskonvertering på en hjemmeside - og marketingafdelinger, som er ansvarlige for fastholdelse, krydssalg og engagement. Det kan kun ende ud i en intern diskussion om, hvad websitet skal gøre for hvem. Og i værste tilfælde diskussioner om hvorvidt der skal laves to forskellige websites: Ét for content og ét for konvertering.

 

Den rette organisering er i de fleste tilfælde fundamentet for at skabe de værdiskabende målsætninger – start dér når målsætningerne sættes – men pas på! Du får hvad du måler på!

Skrevet af: Rikke Clausen