15. februar 2018

Hvorfor vi også skal tænke i ”thick data”

Nokia.png

“What is measurable isn’t the same as what’s valuable”

I 2009 blev Nokia præsenteret for to empiriske studier. Det ene studie var en rapport fra mere end 1 mio. kunder, der viste stor tilfredshed, ved brug af deres Nokia mobiler. Det andet var et etnografisk studie af en mindre gruppe, der boede i Beijings slumkvarter. Dette etnografiske studie kunne dog fortælle, at samtlige deltagere var villige til at bruge mere end halvdelen af deres indtjening, på de nye ”smartphones”, som bl.a. Apple lige havde introduceret.
 
Set i bakspejlet er det selvfølgelig nemt at påpege, hvor Nokia skred i svinget. Havde Nokia dykket ned i den første rapport, og indset at de 1 mio. glade kunder ikke var klar over hvad en iPhone var, havde historien måske været en anden. Men spol frem til i dag, hvor mere end hver fjerde virksomhed i Danmark nu arbejder med Big Data, og hvor prædiken om at blive en ”data-drevet organisation” ender med at drukne det kvalitative med det kvantitative. Der er også brug for ”thick data”, som giver kontekst og dybde til den fortælling, som man forsøger at skabe. 
 
Dermed ikke sagt, at Big Data ikke er vigtigt. Men får man ikke helhedsperspektivet, således at beslutninger træffes udelukkende fra et kvantitativ grundlag, kan man risikere at misse de mere radikale innovationer - ”The Next Big Thing” - som om 10 år kommer til at virke så indlysende.

Jacob Sander
Jacob Sander
Associate Strategist
Jacob arbejder i strategiafdeling, hvor han samler og omsætter data til indsigter. I fritiden bruger han tragisk meget tid på at kigge på data, til at optimere sit Fantasy Football hold.
Skrevet af: Jacob Sander

12. september 2017

Under the yuge influence

Yuge.png

In a recent survey, 84% of marketers said they plan on launching at least one influencer campaign within the next 12 months.”

– Nicholas Cole, Inc.

Har du børn i alderen fra 5ish til 18ish, kender du dem sikkert: YouTuberne, Instagrammerne, Snapperne, SoMe-stjernerne og Guldtuberne. Det er dem, dine børn binge-watcher og følger hver dag på mobilen eller på én af deres andre skærme. Og det er dem, brands i stigende grad bruger til at pushe budskaber og produkter ud til en yngre målgruppe, som spænder lige fra preteens til midt-trediverne. Det er det, vi kalder ”influencer-marketing”.

 

Tingen ved at anvende influencers i sin marketing er, at man har mulighed for at udkomme til en stor masse af meget loyale følgere. Og man kan udkomme i et autentisk sprog, der taler målgruppens sprog. En målgruppe, som har paraderne helt nede, fordi de er så loyale over for influenterne. Faktisk beskriver den unge målgruppe relationen med influencerne, som decideret venskabelig. De er venner.

 

Kan man næsten ønske sig en bedre kanal som brand?

 

Og det rejser selvfølgelig en masse etiske problematikker og giver os forældre et ansvar for, at vores børn kan afkode ”vennernes” budskaber og bagvedliggende agenda: At sælge budskaber og varer. Men det er en anden snak.

 

Lige nu snakker alle om influencer-marketing. Og det skal blive spændende at se, om der i sidste ende er noget om snakken.

Peter Porsmose
Peter Porsmose
Creative Director
Peter brænder for koncepter og idéer, der bygger på en god indsigt. Yndlingsværktøj: Ord.
Skrevet af: Peter Porsmose

27. juni 2017

Internet Trends rapport 2017

26.2.2017-internet-trends-report.png

“This is the best way to get up to speed on everything going on in tech”. Kleiner Perkins venture partner Mary Meeker’s annual Internet Trends report is essentially the state of the union for the technology industry”

Hvis du ikke har set den endnu, så tag et kig på den seneste Internet Trends rapport 2017 lavet af Mary Meeker, venture partner hos Kleiner Perkins.

 

Det er en omfattende sag, der indeholder seneste tal og analyser om udviklingen på nettet. Få facts om hvordan Google og Facebook har sat sig på 85% af væksten indenfor online annoncering, at brugergenereret indhold brugt i annoncering kan drive 6,9 gange højere engagement end brand genereret indhold, samt hvad der bliver det nye ’sort’.

 

Læs hele rapporten eller nøjes med highlight versionen via linket ovenfor.