26. januar 2018

Råber vi os hæse i relevans?

Jeg ska' ski' do!

 

Henrik Nielsen, Viceborgmesterkandidat i Svendborg

Kommunikation skal være relevant. Den skal skabe en følelse af, at jeg forstår dig og taler dit sprog. Så vidt er de fleste enige.

 

Men i takt med at vi får adgang til mere data, er vores kamp for relevans taget til. Når vi målretter alt fra bannere til Facebook-posts, skelner vi mellem, om du er kvinde eller mand. Ser film eller serier. Elsker Metallica eller Nickelback. Hvis nogen ellers elsker Nickelback.

 

Kort sagt ved vi langt mere om vores målgrupper og vi justerer vores kommunikation derefter. Det lyder umiddelbart sundt: Du får vedkommende budskaber, og jeg når kun de kunder, der faktisk er interesserede i mig.

 

Men der er en underliggende fare.

 

Desto mere jeg taler dig efter munden, desto mindre lyder jeg som mig selv. Jeg mister min stemme. Og lige som hensyn til målgruppen er vigtigt, så er en klar stemme vigtig. Uanset om du er brand, politiker eller privatperson.

 

Jeg kan lide dig, hvis du taler til mig.

 

Men jeg elsker dig, hvis du er ærlig.

 

Ovenstående video er en valgvideo fra november, som du sikkert har set. Om den er spot on, sjov eller tonedøv vil jeg lade dig vurdere. Men jeg tror, de fleste kan høre, at stemmen er ændret.

Jonas Trier‑Knudsen
Jonas Trier‑Knudsen
Senior Copywriter
Jonas laver koncept og tekst i Magnetix’ kampagneafdeling. Han er glad for røverhistorier og har fortid med langhåret journalistik og brætspilsdesign.
Skrevet af: Jonas Trier‑Knudsen

8. december 2017

Overreager og vind nettet

Oliemaleri.jpg

”… 11 Herbs & Spices. I need time to process this”
- @edgette22 på twitter

Jeg elsker, når kommunikation overreagerer.

 

Når brands – i stedet for at lave den brede, altfavnende kampagne – tager et lille element og blæser det helt ud af proportioner.

 

Fx da den kreative adel hos Wieden+Kennedy for nyligt overtalte kyllingekæmpen KFC til at kun at følge 11 personer på Twitter. De 5 Spice Girls og 6 tilsyneladende tilfældige mænd, som alle hedder Herb.

 

Den lille ændring gærede lidt over en måned. Lige indtil Mike Edgette fra Sioux Falls, SD lagde mærke til, at det var et kækt nik til KFCs traditionelle opskrift med ”11 herbs and spices”. 

 

Det delte han på twitter. 

 

KFCs reaktion? De kvitterede ved at sende ham et håndmalet et oliemaleri af Edgette, der får en piggyback-ride af Colonel Sanders.

 

Ikke et like, et ”Godt set” eller et års forbrug af kyllingevinger.

 

Et oliemaleri.

 

Selvsagt eksploderede historien på sociale medier. Og det i en sådan grad, at Reddit gik i selvsving med konspirationsteorier om, at Edgette – som arbejder som social media-manager på et lille PR-bureau – naturligvis var hyret fra starten af.

 

Det tror jeg sgu ikke.

 

Jeg tror bare, KFC lykkedes med en strategisk gennemtænkt og kreativ overreaktion.


 

Jonas Trier‑Knudsen
Jonas Trier‑Knudsen
Senior Copywriter
Jonas laver koncept og tekst i Magnetix’ kampagneafdeling. Han er glad for røverhistorier og har fortid med langhåret journalistik og brætspilsdesign.
Skrevet af:: Jonas Trier‑Knudsen