15. februar 2018

Hvorfor vi også skal tænke i ”thick data”

Nokia.png

“What is measurable isn’t the same as what’s valuable”

I 2009 blev Nokia præsenteret for to empiriske studier. Det ene studie var en rapport fra mere end 1 mio. kunder, der viste stor tilfredshed, ved brug af deres Nokia mobiler. Det andet var et etnografisk studie af en mindre gruppe, der boede i Beijings slumkvarter. Dette etnografiske studie kunne dog fortælle, at samtlige deltagere var villige til at bruge mere end halvdelen af deres indtjening, på de nye ”smartphones”, som bl.a. Apple lige havde introduceret.
 
Set i bakspejlet er det selvfølgelig nemt at påpege, hvor Nokia skred i svinget. Havde Nokia dykket ned i den første rapport, og indset at de 1 mio. glade kunder ikke var klar over hvad en iPhone var, havde historien måske været en anden. Men spol frem til i dag, hvor mere end hver fjerde virksomhed i Danmark nu arbejder med Big Data, og hvor prædiken om at blive en ”data-drevet organisation” ender med at drukne det kvalitative med det kvantitative. Der er også brug for ”thick data”, som giver kontekst og dybde til den fortælling, som man forsøger at skabe. 
 
Dermed ikke sagt, at Big Data ikke er vigtigt. Men får man ikke helhedsperspektivet, således at beslutninger træffes udelukkende fra et kvantitativ grundlag, kan man risikere at misse de mere radikale innovationer - ”The Next Big Thing” - som om 10 år kommer til at virke så indlysende.

Jacob Sander
Jacob Sander
Associate Strategist
Jacob arbejder i strategiafdeling, hvor han samler og omsætter data til indsigter. I fritiden bruger han tragisk meget tid på at kigge på data, til at optimere sit Fantasy Football hold.
Skrevet af: Jacob Sander

8. februar 2018

Lev mens du gør det, elsk mens du tør det…

content-1516271699-missiles.jpg

"What do you do when you find out you actually don't have just hours to live,and everything is in fact fine?"

  Hvad ville du gøre, hvis du kun havde en dag tilbage? I følge Nik og Jay ville man blandt andet hæve lidt penge på sin firmakonto, og løbe ned og shop’ den bil, man altid havde tænkt på. Smuk pop poesi, men data fortæller en anden historie. 

Forleden blev mange nemlig udsat for et lignende dilemma: Hvad stiller man op, når man får at vide, at der kun er ”en dag tilbage”, men livet så alligevel fortsætter? Det mener selveste Pornhub at have fundet svaret på.

Hawaii Missilalarm
Da Hawaiis befolkning d. 13. januar vågnede til en (fejlagtig) missilalarm, faldt Pornhub’s trafik med ca. 77%. Det viser sig, at dommedags scenarier ikke er noget, der synderligt tænder den Amerikanske østat – men hvad der skete derefter var pudsigt. 

Da alarmen blev afblæst kl. 8:45 steg trafikken til Pornhub drastisk, og kl. 9:01 var der 48% flere besøgende på hjemmesiden end normalt. Om det var en fejring af at være i live eller en kollektiv stress udløsning, finder vi formenligt aldrig ud af, men dataen fortæller alligevel en sjov historie.

”Correlation does not imply Causation”
Og netop dét at fortælle en historie og give sammenhængene perspektiv, er altafgørende for at validere data. Uden ordenlig indsigt er det umuligt at skelne mellem det, man i statistik kalder kausalitet og korrelation. Hvis man googler ”spurious correlations”, kan man f.eks. læse, at der er en 66% korrelation mellem ”antal drukne ulykker og antal film Nicolas Cage har medvirket i” - en relativ høj koefficient, som selvfølgelig ingen logisk kausalitet har.

Det er derfor vigtigt ikke at stole blindt på data, men i stedet bidrage med indsigt og erfaring, samt en villighed til at udfordre de hurtige konklusioner. Pornhub fokuserer eksempelvis på, at trafikken til hjemmesiden steg efter folk blev oplyst om falsk alarm. Men er det ikke en bedre historie, at der midt i et muligt missilangreb, stadigvæk var 23% af Pornhub’s normale trafik på sitet?
Marcus Duchatel Kauffmann
Marcus Duchatel Kauffmann
Junior Reporting og Analytics konsulent
Marcus arbejde med fokus på data analyse, bearbejdning og tracking. Ved siden af arbejde, nyder han at surfe, spille fodbold og træne.

2. februar 2018

Du gætter aldrig, hvad der står i denne insight

left-click-with-a-mouse_318-35650.jpg

”Clickbait gets a bad rap. When done correctly, it’s one of the best ways to get people to take notice and give you their most precious asset: attention.”

Og hvis du gør, så du gætter sikkert forkert. For jo mere karakter af clickbait overskriften har, jo mindre handler teksten sikkert om det, du håbede. I hvert fald ikke i lige så spændende grad, som overskriften lagde op til. 

 

Sådan er det ofte i dag, men sådan behøver det ikke at være, for clickbait er bestemt ikke en dårlig taktik. Tværtimod. I dag bliver den bare misbrugt i en grad, der er ærgerlig. Der findes endda clickbait-generatorer på nettet, øv.

 

Før der fandtes klik

 

Clickbait er en ældgammel måde at skabe interesse på. For 100 år siden klikkede man naturligvis ikke ret meget, og det hed da heller ikke clickbait dengang, men idéen var den samme. Opmærksomhed, opmærksomhed, opmærksomhed – ved at lokke med noget godt uden at sige for meget. Og hvorfor ikke få flere læsere af sin tekst ved at skrive sin overskrift så pirrende som muligt? Det skal vi selvfølgelig stadigvæk, når bare vi ikke lover for meget.

 

Clickbait bruges allerede flittigt af journalister (på godt og ondt), og tekstforfattere kan med fordel gøre det samme. I en salgstekst kan tricket fx være at finde en stærk og gerne overraskende kvalitet ved sit produkt og tease til den: Ved du, hvor meget du kan spare? i stedet for den forudsigelige Spar 100 kr. på dit næste køb eller den oversælgende Så meget har du aldrig sparet før! Det handler om at finde balancen mellem at lokke og oversælge. Clickbait kan hurtigt blive uelegant og misvisende. Brugt fornuftigt er clickbait en supereffektiv taktik.

 

Gode klik eller mange klik?

 

Der er selvfølgelig også den gamle snak om kvantitet vs. kvalitet. Så hvis din kunde hungrer efter 5.000 klik, og din oversælgende overskrift, subject line eller bannertekst sagtens kan levere dét, hvor meget betyder en tilfreds klikker så? Det skal i hvert fald afstemmes på forhånd. For det kan koste dyrt, hvis din kunde ikke får det forventede. Men det koster altså også dyrt i tillid, hvis ikke klikkeren får det forventede. 

Johanne Brandt
Johanne Brandt
Copywriter
Copywriter på 8. år, der kan skrive sig ud af alting eller prøver i hvert fald. Yndlingsværktøj: Håndcreme.
Skrevet af: Johanne Brandt

26. januar 2018

Råber vi os hæse i relevans?

Jeg ska' ski' do!

 

Henrik Nielsen, Viceborgmesterkandidat i Svendborg

Kommunikation skal være relevant. Den skal skabe en følelse af, at jeg forstår dig og taler dit sprog. Så vidt er de fleste enige.

 

Men i takt med at vi får adgang til mere data, er vores kamp for relevans taget til. Når vi målretter alt fra bannere til Facebook-posts, skelner vi mellem, om du er kvinde eller mand. Ser film eller serier. Elsker Metallica eller Nickelback. Hvis nogen ellers elsker Nickelback.

 

Kort sagt ved vi langt mere om vores målgrupper og vi justerer vores kommunikation derefter. Det lyder umiddelbart sundt: Du får vedkommende budskaber, og jeg når kun de kunder, der faktisk er interesserede i mig.

 

Men der er en underliggende fare.

 

Desto mere jeg taler dig efter munden, desto mindre lyder jeg som mig selv. Jeg mister min stemme. Og lige som hensyn til målgruppen er vigtigt, så er en klar stemme vigtig. Uanset om du er brand, politiker eller privatperson.

 

Jeg kan lide dig, hvis du taler til mig.

 

Men jeg elsker dig, hvis du er ærlig.

 

Ovenstående video er en valgvideo fra november, som du sikkert har set. Om den er spot on, sjov eller tonedøv vil jeg lade dig vurdere. Men jeg tror, de fleste kan høre, at stemmen er ændret.

Jonas Trier‑Knudsen
Jonas Trier‑Knudsen
Senior Copywriter
Jonas laver koncept og tekst i Magnetix’ kampagneafdeling. Han er glad for røverhistorier og har fortid med langhåret journalistik og brætspilsdesign.
Skrevet af: Jonas Trier‑Knudsen

19. januar 2018

Sprogpoliti, go home

16-field drawing - alice trial eyes closed screencap.jpg

”Man er ikke et dårligt menneske, fordi man ikke kan stave.”

 

Tina Lund, ridepige og forsidefrue

En lille uvidenskabelig teori om dårligere stavere og sproglig udvikling.

 

Der er nogle voksne mennesker, der driller andre voksne, der ikke staver så godt. Det skal de lade være med. Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at man er dårlig til at stave som voksen – jeg tror, at en manglende interesse for sprog ofte er hovedårsagen, om den så skyldes ordblindhed, en dum dansklærer eller noget helt tredje. Dansk skriftsprog er simpelthen så langhåret, at man er nødt til at interessere sig bare en lille smule for sprog for at få det hele med. Og gør man ikke det, interesserer man sig nok for noget andet, som man så er god til i stedet. Så længe de dårligere stavere ikke arbejder som tekstforfattere eller laver undertekster til tv, skal vi andre så ikke bare lade dem være?

 

Ikke alle tænker over formen, når de bruger deres sprog – mange snakker og skriver bare derudad. Og hvis vi andre forstår meningen, er det vel okay, at alt ikke er helt korrekt. Hvis jeg misforstår en tekst, er det som regel, fordi teksten er upræcis i indhold eller tonefald. Det er sjældent stavefejl, der slår mig ud, og jeg er faktisk ret ligeglad med, om andre staver lige så godt som mig.

 

Måske er det ligefrem de usikre sprogbrugere, der er med til at hjælpe sproget med sin naturlige udvikling? For udvikle sig, det skal sproget altså. Tænk bare, hvis vi stadig skrev og talte, som vores forfædre gjorde i 1917 – og tænk, hvis vores tipoldebørn om 100 år taler og skriver, ligesom vi gør nu. Dødkedeligt og helt urealistisk. Sproget er jo nødt til at optimere sig og følge med sine omgivelser og dem, der bruger det, for at fungere. Ellers mister det sit berettigelse. Jo, det er temmelig svært at sætte sig ud over sin egen tid, men hvad der ligner dårlig stavning i dag, giver måske mening om 50 år. Bare vent. Det kan ligefrem være, at vi burde takke vores forfædre for at være så dårlige til at skrive navneord med stort og D i kunne, ville og skulle, at vi slipper for at gøre det nu.

 

Alle jer derude, der bøvler med nutids-R, sammensatte ord og andre danske snubletråde. I er måske de skødesløse sproggenier, som dit og mit sprog har brug for. Vi forstår det bare ikke endnu. Og alle jer derude, der er gode til at stave, be nice.

Johanne Brandt
Johanne Brandt
Copywriter
Copywriter på 8. år, der kan skrive sig ud af alting eller prøver i hvert fald. Yndlingsværktøj: Håndcreme.
Skrevet af: Johanne Brandt

12. januar 2018

Vil du have ROI? Så skal du have strategi...

ROI_Strategy.jpeg

A Digital Strategy Is A Prerequisite To Maximize The Return On Digital Investments

Det er nemt at købe teknologi. I princippet kræver det ”blot” en tilstrækkelig stor pengepung. Det er ikke helt ligeså nemt at få udbytte af teknologien.

Digital transformation og udnyttelse af nye, digitale teknologier kræver forretningsfokus, forandringsledelse og et knivskarpt fokus i organisationen på at skabe værdi for kunden. Kort sagt det kræver en strategi.

Forrester peger i dette blogindlæg på tre områder som er afgørende: 

1. Tænk udefra og ind. 
2. Fokus på underliggende behov, ikke på enkeltstående løsninger. 
3. Investér i ”økosystemer” som understøtter hele kunderejsen. 

Og så lover de os et nyudviklet framework til ROI beregning på større digitale investeringer.

Det ser vi frem til.

Sebastian Franck
Sebastian Franck
Executive Director Strategy & Innovation
Skrevet af: Sebastian Franck

5. januar 2018

Når billige ord bliver dyre

Travel_Infographic.jpg

Our simple study – even though it was relatively small in scale – still validates the commonly assumed correlation of quality and writer pay. So it should come as little surprise that higher wages attract more capable, higher quality, and perhaps more reliable freelance writers.

Har du talt med en blikkenslager for nylig? Så ved du måske, at de tjener gode penge på at rette op på andres fejl. Godt for forretningen, men synd for de kunder, der ender med at betale dyrt for et halvskidt stykke arbejde.

 

Du får, hvad du betaler for, det siger næsten sig selv. Men har du tænkt over, at det samme måske også gælder kreativt arbejde, nærmere bestemt tekstarbejde? Det kunne være sjovt at undersøge, og det er der for en gangs skyld nogen, der har gjort.

 

Studiet fra ClearVoice er naturligvis ikke så omfattende, at det kan kaldes egentlig forskning. Men det kan alligevel sige lidt om, hvad du får ud af at stille tekstforfattere med forskellig timeløn og grader af dygtighed den samme opgave.

 

I studiet fik seks tekstforfattere til opgave at skrive en rejseartikel. To af dem var begyndere, to af dem var nogenlunde erfarne og de sidste to var eksperter inden for deres felt. Et udvalg på 30 personer bedømte de seks tekster på basis af en række parametre – og resultatet var ikke til at tage fejl af: Eksperternes tekster havde få eller ingen fejl, tog under fem minutter at redigere – og havde den bedste storytelling.

 

Der er naturligvis mange andre måder at vurdere en tekst på. Men det er alligevel en tanke værd, at du ikke bare betaler for tekst. Du betaler også for, at den kommer til tiden. At du ikke selv skal skrive den om. Og vigtigst af alt: At den fanger læseren.

 

Kvalitet koster. Men ringe kvalitet koster dig dyrt i tid og frustrationer – og går i værste fald ud over din forretning.

Christoffer Hillgaard Pedersen
Christoffer Hillgaard Pedersen
Copywriter
Christoffer mener, at man kommer ret langt med ydmyghed, research og mindmaps.

22. december 2017

Mikrotekst med makrobetydning

Microcopy.jpg

”At a glance, these tiny clusters of words seem insignificant when compared to the overall app design. But surprisingly, those tiny words have a huge impact on conversions.”

– Nick Babich, Editor-n-Chief på UX Planet

Man siger, at det er de små ting, der tæller. Og at det ligefrem er de små ting, der gør livet stort. Store ord, men kan faktisk sige det samme-ish om disciplinen microcopy.

 

Du møder microcropy dagligt på nettet eller i appen. Det guider dig videre i webshoppen og holder dig informeret, mens du er ved at downloade noget. Det er den, du ser på knappen eller i formularen. Ja, den er overalt. Den er super kontekstuel, to the point, klar, måske humoristisk, personlig, afvæbnende og ligefrem underholdende. Og alt muligt andet. Microcopy skyr ingen midler, når den vil holde dig opmærksom, mens du indenfor 1-2 sekunder afgør, om du har tid til at vente. Og orker at engagere dig yderligere med brandet og lave købet.

 

Det er derfor, microcopy er én af copykunstens allervigtigste kunster. Men den er desværre også én af de mest oversete. Så mit fif er: Husk, de små ord. De ser ikke ud af meget, men de har kæmpe betydning for dit budskab, dit salg og for oplevelsen af dit brand. 

Peter Porsmose
Peter Porsmose
Creative Director
Peter brænder for koncepter og idéer, der bygger på en god indsigt. Yndlingsværktøj: Ord.
Skrevet af: Peter Porsmose

15. december 2017

Tid is more

Timeline.png

“That depends on the length of the speech. If it is a ten-minute speech it takes me all of two weeks to prepare it; if it is a half-hour speech it takes me a week; if I can talk as long as I want to it requires no preparation at all. I am ready now.”

Thomas Woodrow Wilson, præsident i USA fra 1913-1921

Idéen om ‘less is more’ er næsten lige som gammel, som ønsket er stort i moderne kommunikation: Kom til sagen. Gør det skarpt. Bare helt kort. Skal sidde lige i skabet.

 

Et ønske, der nok matcher de fleste formidleres mål i kommunikationsbranchen.

 

Udfordringen opstår, når der bliver sat en slags lineær proportionalitet mellem forbrug af tid og længden eller kompleksiteten af et budskab. En lang tekst tager lang tid at skrive. En kort tekst tager kort tid. Et enkelt koncept er nemt at udvikle. En simpel idé er hurtig at få …

 

Eller hvad?

 

Længe, længe før (som i 1657) nogen fik strøtanker om ’less is more’, skrev den franske filosof, Blaise Pascal, de berømte ord ”If I had more time, I would have written a shorter letter”. Ord, typer som Winston Churchill, Benjamin Franklin, Bill Clinton, Mark Twain, Voltaire og Goethe tog til sig. I citatet øverst er Thomas Woodrow Wilson, præsident i USA fra 1913-1921, også ret tydelig, da han svarer på, hvor lang tid han skal bruge til at forberede sine taler.

 

Behovet for kort og godt er (stadig) helt logisk. Info-ragnarok er for længst brudt ud, og nogen vil fortælle os noget hele tiden – på et hav af kanaler. Always on. Så det kræver skarpe penne og omhyggeligt udvalgte ord at trænge igennem. Og selvfølgelig er det muligt. Hvis vi har tid.

Annette Kragh Jacobsen
Annette Kragh Jacobsen
Senior Copywriter
Annette er senior copywriter, elsker ord – i hvert fald de fleste – og har en holdning til dem alle. Derfor finder du fx aldrig en tekst med ordene ”samt” eller ”tilkøbe” fra hendes hånd.

8. december 2017

Overreager og vind nettet

Oliemaleri.jpg

”… 11 Herbs & Spices. I need time to process this”
- @edgette22 på twitter

Jeg elsker, når kommunikation overreagerer.

 

Når brands – i stedet for at lave den brede, altfavnende kampagne – tager et lille element og blæser det helt ud af proportioner.

 

Fx da den kreative adel hos Wieden+Kennedy for nyligt overtalte kyllingekæmpen KFC til at kun at følge 11 personer på Twitter. De 5 Spice Girls og 6 tilsyneladende tilfældige mænd, som alle hedder Herb.

 

Den lille ændring gærede lidt over en måned. Lige indtil Mike Edgette fra Sioux Falls, SD lagde mærke til, at det var et kækt nik til KFCs traditionelle opskrift med ”11 herbs and spices”. 

 

Det delte han på twitter. 

 

KFCs reaktion? De kvitterede ved at sende ham et håndmalet et oliemaleri af Edgette, der får en piggyback-ride af Colonel Sanders.

 

Ikke et like, et ”Godt set” eller et års forbrug af kyllingevinger.

 

Et oliemaleri.

 

Selvsagt eksploderede historien på sociale medier. Og det i en sådan grad, at Reddit gik i selvsving med konspirationsteorier om, at Edgette – som arbejder som social media-manager på et lille PR-bureau – naturligvis var hyret fra starten af.

 

Det tror jeg sgu ikke.

 

Jeg tror bare, KFC lykkedes med en strategisk gennemtænkt og kreativ overreaktion.


 

Jonas Trier‑Knudsen
Jonas Trier‑Knudsen
Senior Copywriter
Jonas laver koncept og tekst i Magnetix’ kampagneafdeling. Han er glad for røverhistorier og har fortid med langhåret journalistik og brætspilsdesign.
Skrevet af:: Jonas Trier‑Knudsen