16. november 2017

'Al reklame virker...'

Valgplakat.png

”Der er gode, og der er mindre gode valgplakater, men al markedsføring virker, siger chefen i et århusiansk reklamebureau.”

Valgplakater er et periodisk fænomen, de fleste af os sikkert har en holdning til. Hvad enten vi finder dem ligegyldige, ufrivilligt komiske eller knivskarpe (sjældent), så tjener de i hvert fald ét vigtigt formål: at minde om et forestående valg. 

Men virker de? 

Det mener en reklamechef i Århus at vide. Der er flere ting, jeg er vild med i artiklen fra Stiften: 

Reklamechefens navn alene trækker op, og så selvfølgelig hovedkonklusionen: Al markedsføring virker. Jep. Ingen grund til at komplicere tingene. 

Så er spørgsmålet jo bare, om markedsføringen virker godt, dårligt eller decideret mod hensigten.

Skrevet af: Kenneth Olsen

9. november 2017

Superhøns

"… working alongside brilliant, creative people is its own reward. And I’ve never felt very motivated by pecking orders or superchickens or by superstars."

 

Margaret Heffernan

Hakkeorden er et andet og mindre pænt ord for det hierarki, der er på arbejdspladser. Og der er altid et hierarki, om man vil det eller ej. Det er også svært at arbejde uden, men man må altså ikke hakke. Heller ikke, hvis man er en superhøne.

 

Margaret Heffernan har holdt en fin tale om høns i relation til produktivitet, trivsel og i sidste ende bundlinjer på arbejdspladser. Hun fortæller om forskeren William Muir, der lavede studier om produktivitet. Han var glad for høns, da han her meget nemt kunne måle produktivitet på antallet af æg. Muir tog en flok med 9 almindelige blandede høns og lod dem passe sig selv i 6 generationer. Han udvalgte også en flok på 9 superhøns, altså de høns, der lagde flest æg, samlede dem i en anden flok, og konkluderede på samme måde på deres produktivitet efter 6 generationer.

 

Flokken med de almindelige høns stortrivedes, var fede, med flotte fjer og masser af æg. Superflokken havde hakket så meget på hinanden for selv at overleve, at kun 3 var tilbage, og æggetallet var helt i bund. Superhønsene tog simpelthen hinandens ressourcer for selv at shine. Der var ikke plads til så mange superhøns på samme sted. Margaret Heffernan sammenligner studiet med en kedelig tendens på arbejdspladser, hvor der kun ansættes superhøns. For superhøns arbejder skidt blandt andre superhøns. Superhøns har brug for almindelige høns – og almindelige høns har brug for superhøns. Selvfølgelig skal medarbejdere være dygtige til hver deres, men sociale relationer, empati og forskelligheder er ifølge Heffernan blandt det, der skaber de bedste bundlinjer – og ikke superstars.

 

Hm, er du så en superhøne? Nogle gange er du sikkert, og andre gange er du nok bare en helt almindelig høne. Either way, så er det lige meget, for der er brug for alle slags høns. Bare de kan lide hinanden, taler sammen og ikke hakker for meget på hinanden, så skal det nok gå alt sammen. Og længe leve Magnetix, heldigvis.

Skrevet af: Johanne Brandt

3. november 2017

Mobilbetaling og privatlivets fred

Apple pay.png

”… Google indsamler altså adskillige amerikaneres indkøbsvaner for at finde, hvad The Washington Post beskriver som 'den hellige gral' inden for online-markedsføring: endegyldigt at kunne bevise en direkte sammenhæng mellem online-reklamer og offline-handelsvaner.”

 

Citat fra artikel af Henrik Vinther, Version2

Hos Magnetix beskæftiger vi os meget med at måle effekten af onlinekampagner. Google har, igen, taget det et skridt videre og forsøger i USA at sammenkoble køb i den virkelige verden med online adfærd. Men hvad bliver det næste? Det er kun fantasien der sætter grænsen når Google dels ved hvem du er, hvor du var samt hvad du købte på stedet - særligt i et land, hvor lovgivningen om brug af persondata er yderst liberal.


Danskerne har en forkærlighed for Apple-produkter og -teknologier, og mon ikke lanceringen af ”ApplePay” vinder hurtigt igennem herhjemme? I hvert fald har 14% af Computerworlds læsere tilkendegivet, at de primært ønsker at anvende ”ApplePay” i fremtiden.


Man kunne frygte, at Apple ligeledes vil anvende dette til at kunne måle og tracke - og derved markedsføre, indhold til brugere af deres Eco-system? Hvem ved, måske vores to danske systemer, ”MobilePay” og ”Mobil Dankort” allerede gør noget i samme retning eller snart begynder på det.


Jeg er stadig glad for mit gamle Dankort, som har fået pustet nyt liv i sig med trådløs betaling. Personligt ville jeg også være lidt trist af at få reklamer fra Google om hårplejeprodukter til kvinder (eller det der er værre), bare fordi min kone har sneget en shampoo med i indkøbskurven i Netto.

Skrevet af: Johannes Deltorp

26. oktober 2017

The hardest karaoke song in the world

This is the a - ö of Iceland, so try to sing along

Íslandsstofa (Promote Iceland) står bag marketinginitiativet "Inspired by Iceland". Formålet er at promovere Island som en turistdestination året rundt. De har har lavet flere vellykkede kampagner over de sidste par år, som har spredt sig verden rundt på vingerne af interweb. Det er lykkedes med fokus og fokuserede investeringer i online- og sociale medier - ikke TV eller andre “gammeldags”medier.

 

Men uanset hvor intelligent man bruger sine marketingkroner, så kan man aldrig stole på organisk deling af sit content. Organisk deling sker kun hvis det er noget folk gider engagere sig i.

 

Og det gider man godt med Inspired by Iceland’s nyeste kampagne, den sværeste karaoke sang i verden: The A - Ö of Iceland. Den er “tacky” på den gode måde. Og med masser af selvironi, brug af klichéer og glimt i øjet formår sangen af bringe smil på læben. Måske bliver man nysgerrig nok til at google nogle af de umulige ord, eller rent faktisk gå ind på selve landingpagen og klikke  rundt og blive inspireret. Eller bare dele den videre med sine venner på Facebook. Når dette er skrevet har videoen over to millioner visninger på Facebook og YouTube på kun to uger - udelukkende gennem  organisk spredning!

 

Og et sjovt koncept får endnu mere flyvehøjde med fantastiske billeder. Islandsk natur er meget taknemmeligt billedmateriale og for undertegnede bliver det ekstra specielt, da størstedelen er filmet i min adopterede hjemby. 

Skrevet af: Gudjon Stefansson

18. oktober 2017

Hvor god er din brand-hukommelse?

Starbucks-famous-brand-logo-drawn-from-memory.gif

“Logos of global corporations like Apple, Starbucks, and Foot Locker are designed to create instant brand associations in the minds of billions who see them every day. But how accurately can we remember the features and colors of these famous symbols?”

Virksomheder bruger årligt millioner af marketingkroner i forsøget på hægte sig fast i vores hjerner og opnå øjeblikkelig genkendelse, når vi eksponeres for deres brand.

 

De fleste er helt sikkert også i stand til at genkende de allerstørste brands i verden, når de ser dem. Men hvordan klarer vi os, når vi skal genskabe de selvsamme brands - udelukkende baseret på vores ekstremt flygtige korttidshukommelse?

 

Signs.com har forestået et forsøg i USA, som netop afdækker dette spørgsmål.

156 forsøgspersoner mellem 20 og 70 år er - med tilstrækkelig oplæring i det benyttede tegnesoftware - blevet bedt om at tegne 10 kendte brands.

 

På trods af de mange forskellige bud, lykkedes det ca. 80% af deltagerne at bruge den rigtige farvepalette, hvilket understreger vigtigheden af farvevalget, når man vil skabe et minde- og hukommelsesværdigt logo.

 

Til gengæld sammenblander deltagerne ofte elementer fra nye og gamle logoer, når et brands logo skifter udseende over tid. Dette viser, hvor stor indflydelse de originale logoer har haft, og hvor udfordrende en rebranding strategi kan være.

 

Hvor fornuftigt synes du, at de store marketingbudgetter bruges på konstant at genopfriske vores hukommelse? Klik på linket, se resultaterne og bedøm selv.


13. oktober 2017

Friction in design

useless-object-design-the-unusable-katerina-kamprani-5-2.jpg

"Friction in design is each micro-moment you spend having to overcome obstacles. The less actions associated with a task, the less friction."

Friction comes in many forms in the world of design. Some characterise friction as any obstacle the observer (or user) must overcome, regardless of whether that is confusing visuals, illogical structure or poor ergonomics. Others utilise the term for anything over the top or unneeded in the experience. Fundamentally any thing you have to engage with that isn't necessary.

 

Katerina Kamprani's artwork teases and inspires us with things that feel familiar, but don’t live up to our expectations. They challenge our patience and can make you outright irritated – but at the end of the day, they remain curious pieces of art wich purpose is to provoke and entertain.

 

I believe consumers have an advancing appreciation for great design experiences. The end users have next to no patience for bad design. We desire great digital encounters that make our lives a lot simpler.

 

Friction in design is each micro-moment you spend having to overcome obstacles. The less actions associated with a task, the less friction. If the number of steps in your flows are hitting double-digits, try asking WHY on each of the steps until you find the core reasons for the step to exist in the first place. That way it becomes easier to eliminate the unnecessary. In the event that a high number of steps is totally essential, try your best make each progression feel as smooth as possible.

 

The next time an issue comes calling, be creative, put the right side of the brain to work and see where it can lead you.

Posted by: Martin Chapman

6. oktober 2017

Farvel til API’erne, goddag til robotterne?

“What would a robot look like in the office? … think of a player-less piano. Think of a virtual workforce.”

En klassisk udfordring i digitaliseringen: To forbundne forretningsprocesser kører i to adskilte systemer. Så for at kunne levere på den service eller kundeoplevelse som virksomheden ønsker, kræver det en masse mennesker som flytter data fra det ene til det andet. Igen og igen og igen.


Nu har vi måske en løsning: RPA, som står for Robotic Process Automation og betyder at man, i stedet for at forsøge at integrere eller udskifte eksisterende IT, lader en software robot betjene den. Tænk over mulighederne i det.


I videoen forklarer en indsigtsfuld fyr, som hedder Davi Moss, hvordan RPA fungerer og hvorfor det er så utroligt interessant for alle os der arbejder med kundeinteraktion og -services. 16 inspirerende minutter som vil være perfekte at gå på weekend på.

Skrevet af: Sebastian Franck

27. september 2017

Når det sociale medie bliver mere ’medie’ end ’socialt’

Zuckerberg.jpg

“Now there are signs that it may have peaked. Not as a media platform, or as a place where people simply spend time on the web, and certainly not as a business. But as a social network.”

 

Facebooks aktiekurs går én vej – op. Med aktiens stigning på 48% siden d. 1 januar i år, må det sociale medies evne til at kapitalisere på sine 2 milliarder (månedligt aktive) profiler siges at være imponerende.

 

Og Facebook sidder da også på en unik målretningsdata som er attraktiv for enhver digital annoncør. Meget af de data som Google og andre annoncenetværk gætter sig til via adfærds- og affinitetsanalyser (køn, alder og interesser) HAR Facebook simpelthen.

 

Og til den skarpere målretning kan man lægge, at de annonceformater der udvikles bryder med de konventionelle bannerformater, og i langt højere grad indbyder til engagement.

 

Så langt, så godt.

 

Men Facebooks evne til at tjene penge korrelerer naturligt med vores (forbrugernes) lyst til at anvende deres platform. Og som de fleste brugere nok har bemærket, så er det Facebook vi kendte engang; fyldt med venners billeder, kommentarer, brok og hyldester – blevet udskiftet med en slagmark bestående af annoncører der kæmper om vores opmærksomhed.

 

Så hvad gør man som socialt medie når man er blevet mere medie end socialt?

 

Det er vel en fair antagelse, at Facebook ikke forbliver en attraktiv platform såfremt selskabets indtjening prioriteres på bekostning af social interaktion. Det lader dog også til at være Facebooks egen konklusion, idet de viser tegn til at mobilisere flere og andre indtjeningsstrømme - måske i ambitionerne på at bringe det sociale element tilbage i førersædet.

Udover de allerede etablerede WhatsApp og Messenger (begge med mere end 1 mia. brugere) som pt. afventer en skalerbar kapitalisering, så er følgende initiativer eksekveret indenfor kort tid:

 

- Jun 2017: Facebook køber Champions League rettigheder med henblik på at streame dem live

https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-06-27/facebook-to-stream-live-champions-league-soccer-in-deal-with-fox

 

- Aug 2017: Facebook introducerer Watch. En videoplatform som skal tage kampen op med Youtube

https://techcrunch.com/2017/08/09/facebook-watch/

 

- Sep 2017: Facebook tilbyder flere hundrede millioner dollars for musikrettigheder

https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-09-05/facebook-said-to-offer-hundreds-of-millions-for-music-rights

 

Hertil kommer genlanceringen af Marketplace og flere andre spændende initiativer.

Måske eksekveres disse initiativer i den hellige ambition om at bringe det social tilbage i Facebooks eget news feed. Måske eksekveres de med henblik på at generere yderligere indtjening. Det bliver spændende at følge udviklingen.

Skrevet af: Jesper Nyboe