19. juli 2017

Storytelling øger museumsbesøgstal

If a 150-million-year-old Brachiosaurus could talk, what would it say? You can find out at Chicago’s Field Museum of Natural History, where many of the exhibits will soon tell their own stories using local voices, thanks to an initiative from local museum advertising specialist Leo Burnett.”

 

David Gianatasio, writer for Adweek

Igen og igen beviser bureauer og deres kunder, at storytelling er den mest effektive metode til at aktivere et brand og engagere og involvere din målgruppe og dine kunder. Tendensen omkring storytelling har været stigende igennem en lang årrække, og flere af de sociale kanaler som fx YouTube, Facebook, Instagram og Snapchat er jo oplagte storytelling platforme. Forbrugere vil underholdes. Det er der sådan set ikke så meget nyt i. Så hvorfor skal du alligevel bruge tid på dette indlæg?

  

Fordi du skal høre historien om, hvordan Leo Burnett i Chicago i samarbejde med Chicago’s Field Museum of Natural History i 2016 brugte storytelling på en helt ny, original og stærkt involverende måde. Og i forsøget lykkedes det dem at sætte ny besøgstalsrekord.

 

Så, hvad gjorde de og hvorfor fik de succes?

Bureauet skrev mere end 100 korte manuskripter, der hver især var designet som monologer og gav 100 forskellige forhistoriske planter, dyr og mineraler fra museets permanente samling deres egen individuelle stemme. Hver monolog var et mix af humor og historiske fakta, som fx den med dinosauren Brachiosaurus, der både taler ømt om sin egen størrelse og diskuterer palæontologen Elmer Riggs og hans fund.

 

Og hvad gjorde de så med disse monologer?

Jo, de sendte et pop-up lydstudie rundt på gader og stræder i Chicago og inviterede byens borgere – gamle som unge – til at træde ind i det mobile lydstudie, vælge sig en forhistorisk skabning og indtale dens monolog. Der var ingen restriktioner i forhold til, hvordan monologerne skulle læses op, hvilket har ført til, at folk har taget sig store friheder med materialet og virkelig givet den gas og skabt nogle stærkt originale voiceovers.

De bedste voiceovers er blevet udvalgt og lagt ud, så museets gæster kan høre dem via af deres smartphones under besøget på Chicago’s Field Museum of Natural History.

 

Og har denne storytelling aktivitet så påvirket besøgstallene?

Ja, med 1.65 millioner besøgende i 2016 oplevede museet en stigning på 19 % i forhold til 2015.

 

Konklusionen må være, at hvis du inviterer dine kunder indenfor og lader dem medvirke til at fortælle din historie, får du lettere ved at engagere og involvere dem og får dermed skabt en stærkere brandoplevelse. 

Skrevet af: Silas Gøttler

14. juli 2017

Giv din hacker øl

GettyImages-507473994.jpg

”På den ene side er vi oprigtigt glade for, at borgeren hjalp os med at finde et sikkerhedshul i vores system. På den anden side er det vores klare opfattelse, at borgeren gik for langt.

 

Og da det er vores vurdering, at der er foregået en ulovlig handling, så mener vi, at det mest korrekte er at politianmelde det. Ellers kunne vi stå i en situation, hvor vi billigede en kriminel handling, der berørte borgeres navne og CPR-numre. Vi mener derfor, at det er det rigtige, at det er myndighederne, der vurderer sagen.”

 

Uddrag af KMD’s redegørelse vedr. sikkerhedshul i et af deres systemer

For år tilbage (i et tidligere job) fik jeg en henvendelse fra en bruger, der havde fundet et sikkerhedshul i en af vores løsninger. Det var ikke noget stort hul, men vi burde selv have fundet det, inden systemet var sat i produktion.

Det var tydeligt, at brugeren havde brugt lidt tid på at undersøge omfanget. Som teknisk ansvarlig for løsningen fik jeg spørgsmålet: ”Skal vi politianmelde? Han har jo forsøgt at hacke os”. Mit svar var: ”Nej, vi skal sende ham nogle flasker rødvin som tak for, at han tog sig tid til at rette henvendelse til os.”

 

Og sådan blev det: Vi fik lukket hullet, vores bruger fik nogle gode flasker rødvin som tak for henvendelsen, og så kom der ikke mere ud af den sag.

 

7 gode råd, hvis I bliver kontaktet af en ’hacker’

 

Nedenfor har jeg samlet en række gode råd, når en bruger gør opmærksom på et hul i sikkerheden - og husk: I er heldige med, at I får det at vide først!

 

1. Gå ikke i panik
Den umiddelbare reaktion er måske at spørge, hvorfor nogen har ulejliget sig med at finde et sikkerhedshul og måske tilmed har forsøgt at se, hvor stort det var. Har vedkommende bevidst forsøgt at hacke os? Men en ’rigtig’ hacker ville ikke henvende sig og gøre opmærksom på et sikkerhedshul. Så tag et par dybe indåndinger og vent med at træffe beslutning om en evt. politianmeldelse, til I er 100% sikre på, at vedkommende har udnyttet hullet til noget strafbart.

 

2. Tag kontakt
Kontakt hurtigst muligt brugeren, der har anmeldt hullet - helst direkte (ikke via kundeservice). Det viser, at I tager henvendelsen alvorligt, og samtidig reducerer I risikoen for, at der går information eller detaljer tabt. Det gør det også mere sandsynligt, at brugeren vil hjælpe med yderligere information, hvis I har svært ved selv at finde fejlen.

 

3. Begræns skaden 
Sørg for at sætte gang i fejlsøgning og fejlrettelse så hurtigt som muligt. Især hvis det er et alvorligt sikkerhedshul eller et system, der håndterer sensitive data. Overvej om systemet skal lukkes ned, indtil fejlen er rettet.

 

4. Prioritér og dokumentér
Sørg for at det team, der skal løse problemet, får den nødvendige tid til at løse opgaven. Udpeg en teamansvarlig, der bl.a. skal have ansvaret for at føre en dagbog eller log. Det kan være svært at huske detaljer og tidspunkter senere, især når der arbejdes under pres.

 

5. Hold anmelder opdateret 
Sørg for at holde anmelder opdateret om, hvor langt I er i fejlsøgningen - og hvor tætte I er på at finde en løsning. Hvis I kan, så giv et bud på, hvornår I forventer at kunne afslutte sagen. Hvis I ved, at der ikke vil være noget nyt til anmelder de næste par dage, så fortæl det.

 

6. Giv anerkendelse
Uanset hvor alvorligt hullet i sikkerheden er, så fortæl anmelder, at I er taknemmelige for henvendelsen. Og når I har lukket et eventuelt sikkerhedshul, så sørg for at anmelder bliver orienteret.

 

7. Send vin til ’hackeren’
Hvis det viser sig, at der var tale om et reelt sikkerhedshul, så send en lille kasse specialøl eller nogle gode flasker vin til anmelder som tak. Vedkommende har måske reddet jer fra, at hullet blev udnyttet til noget rigtigt grimt - eller gav en dum overskrift i avisen. Selv små, ikke-alvorlige sikkerhedshuller kan være svære at forklare over for en ikke IT-kyndig journalist

 

…og så lige et sidste råd:

 

Ikke alting behøver at vente, til I får en henvendelse. Prøv at forestille dig, at du er en bruger, der finder et sikkerhedshul: Hvor nemt er det at komme af med en anmeldelse til jer? Er den eneste måde en kontaktformular med et autosvar, om at man får svar indenfor 48 timer?

Overvej at oplyse en e-mail-adresse på jeres hjemmeside specifikt til at anmelde sikkerhedshuller - og sørg for at der bliver reageret på henvendelserne med det samme.


12. juli 2017

Er begrebet Big Data blevet uinteressant?

GettyImages-497526241.jpg

”Kun 35% tror, at de in-house har evnerne til at arbejde med kundedata på en måde, som giver dem en konkurrencemæssig fordel”

 

Citat fra Geomatics analyse af nordiske B2C-virksomheders databrug

I 2015 og 2016 var et af de store buzz-words ”big-data”. Der var ikke en konference med respekt for sig selv, der ikke havde flere indlæg om, hvor vigtigt det var at indsamle og lagre al mulig tilgængelig data om kunders og leads adfærd (web, køb, SoMe etc.) og demografiske oplysninger.

 

Men hvor er vi i dag? Har vi gjort det? Bruger vi det?

Eller har vi erkendt, at det er for svært at arbejde med operationelt?

 

Geomatic lavede sidste år en undersøgelse i Norden - og der er både gode og dårlige nyheder imellem:

 

Det gode er, at de adspurgte virksomheder i høj grad mener, at det er essentielt at indsamle og analysere kundedata, hvis virksomhedens fremtidige vækst og indtjening skal sikres.

Det knap så gode er, at det kun er ca. halvdelen af virksomhederne, der formår at indsamle og konsolidere data, så de føler de kan bruges til forretningsudvikling.

Det meget ærgerlige er, at en stor del af virksomhederne ser mangel på tid og rigtige kompetencer som nogle af de største barrierer. Samtidig mener de, at de generelt klarer sig dårligere end deres kolleger i branchen – alligevel er det kun 7% af de adspurgte, der får ekstern hjælp fra eksperter.

 

Jeg køber ofte online – fødevarer, take-away, elektronik, tøj osv. Jeg har endnu ikke prøvet at købe en bil online, men det er nok kun et spørgsmål om tid…

 

Et af mine favorit-sites er et stort internationalt tøjmærke. De har et godt site, fede produkter, gode tilbud, og skarpe anbefalinger på baggrund af de produkter jeg har kigget på. Desuden får jeg jævneligt gode mails, der inspirerer mig til at købe igen og igen.

Men der er en ting, der irriterer mig lidt: Deres ellers velfungerende re-targeting maskine bliver ikke fodret med relevante salgsdata. Det betyder, at jeg i ca. 2 uger efter besøg på sitet, bliver påvirket på Facebook, nyheds-sites mm. med alle de pragtfulde produkter, som jeg netop har købt…

 

Jeg ser frem til endnu mere og bedre brug af Big Data på operationelt plan - helst i nær fremtid.           

 

Skrevet af: Henrik Mortensen

5. juli 2017

QR-koder er tilbage

Insights_uge_27_1.jpg

”Some things haven’t changed since QR codes were last a trend. Marketers are still hungry for ways to measure their digital efforts and prove there’s an attractive return on their investments. Additionally, marketers continue to seek out best practices for merging their online and offline efforts. With no runaway winners apparent, many may be willing to give QR codes another try.”

 

Chantal Tode, mobilemarketer.com

QR-koder sygnede hen i 2013 som følge af en masse dårlige brugeroplevelser. Men nu er de tilsyneladende på vej tilbage - og kan være svaret på, hvordan vi måler forbindelsen mellem online og offline indsatser, skriver Mobile Marketer.

 

QR-koder så dagens lys inden for mobile marketing i 2011, men allerede et par år efter mistede de pusten bl.a. pga. overeksponering i print medier og alt for mange broken links, der gav en virkelig dårlig brugeroplevelse. 

 

Og så skulle man tro, at det eventyr var slut.

 

Men - der er tilsyneladende en QR-kode-renæssance i gang. Fx er Facebook i gang med at teste personaliserede QR koder som en art reward feature, hvor brugere kan få deres QR-kode scannet, når de køber noget i bestemte forretninger. Og netop det trick kan potentielt linke en print annonce med en in-store transaktion - en øvelse som mange stadig kæmper med.

 

Spændende, spændende! Som stor fan af genbrug og cirkulær økonomi, følger jeg spændt med i udviklingen.

Skrevet af: Rikke Berg

29. juni 2017

Med store kræfter følger stort ansvar

1_uge26.jpg

”Google har bidraget med mange innovative produkter og tjenester, der har gjort en forskel for vores hverdag. Det er en god ting. Men Googles strategi for sin prissammenligningstjeneste gik ikke kun ud på at tiltrække kunder ved at gøre sit produkt bedre end konkurrenternes. I stedet har Google misbrugt sin dominerende stilling som søgemaskine ved at begunstige sin egen prissammenligningstjeneste i søgeresultaterne på bekostning af konkurrenternes" 

 

EUs Konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Vores egen Magrethe Vestager har som EU's konkurrencekommissær stukket Google en rekordstor bøde på 2,42 milliarder euro, for misbrug af sin dominerende position i søgninger på nettet. Kommissionen mener, at Google favoriserer deres egne og deres samarbejdspartneres søgeresultater, ved at fremhæve sin egen prissammenligningstjeneste 'Google Shopping' og placere resultater fra konkurrenternes tjenester længere nede i søgeresultaterne.

 

Google dominerer søgemarkedet i hele verden og særligt i Europa. Søgemaskinens evne til at præsentere forbrugerne for relevante og hurtige svar betyder eksempelvis at frasen ‘lad os Google det’ er blevet synonym med at finde det rigtige svar på næsten ethvert spørgsmål.

 

Som digital afsender på milliarder af daglige svar på spørgsmål, bør man være objektiv i sin prioritering, og ikke prioritere svarmuligheder der gavner ens egen forretning. Det er i hvert fald konklusionen fra EU kommissionen.

 

ifølge kommissionen er det dokumenteret, at forbrugerne oftere klikker på de resultater, der er mere synlige, dvs. resultater vist højere oppe i Googles søgeresultater. De ti højest rangerende generiske søgeresultater på side 1 tegner sig tilsammen for 95 % af alle klik i søgeresultaterne (og det øverste resultat tegner sig for omkring 35 % af alle klik). Det første resultat på side 2 i Googles generiske søgeresultater tegner sig kun for omkring 1 % af alle klik. 90% af alle internetsøgninger i Europa sker via Googles søgemaskine.

 

Situationen er kompleks. For det er jo næsten forventeligt at en virksomhed vil pege på egne services før de peger på konkurrenternes. Men på grund af Googles dominerende position på markedet forventer EU kommissionen større objektivitet fra Google i bestræbelserne på at skabe et fair konkurrencemiljø.

Skrevet af: Jesper Nyboe

27. juni 2017

Internet Trends rapport 2017

26.2.2017-internet-trends-report.png

“This is the best way to get up to speed on everything going on in tech”. Kleiner Perkins venture partner Mary Meeker’s annual Internet Trends report is essentially the state of the union for the technology industry”

Hvis du ikke har set den endnu, så tag et kig på den seneste Internet Trends rapport 2017 lavet af Mary Meeker, venture partner hos Kleiner Perkins.

 

Det er en omfattende sag, der indeholder seneste tal og analyser om udviklingen på nettet. Få facts om hvordan Google og Facebook har sat sig på 85% af væksten indenfor online annoncering, at brugergenereret indhold brugt i annoncering kan drive 6,9 gange højere engagement end brand genereret indhold, samt hvad der bliver det nye ’sort’.

 

Læs hele rapporten eller nøjes med highlight versionen via linket ovenfor.

Skrevet af:: Susanne Rydahl

21. juni 2017

Historien giver produktet mere værdi

Insights_uge25_1.jpg

"Stories move not only people, but they also move product. The results were clear. Every time the product that had a story pulled in more money than the same product without one […] That's a lift on no additional investment."

"Som kreativ knokler jeg for ”den gode historie”. Den der engagerer forbrugerne i et produkt. For står produktet historieløst og nøgent, forsvinder det i den enorme mængde af andre tilbud, der hiver i forbrugernes opmærksomhed.

 

Forbrugerne forventer en god historie. Måske en der taler til følelserne. Og når produktet pakkes ind i kvalitets-content med en god historie – tekst, design, film osv. – perciperes produktets værdi ovenikøbet højere. Det viser et amerikansk studie med 3.000 deltagere. Klik på linket og se infografen over resultaterne.

 

Så: Giv produktet en god historie. Så bliver dit produkt mere værd. Bum. "

Skrevet af: Peter Porsmose

19. juni 2017

Kvinder i reklame! Lad os være grimme, dumme og modige!

Insights_uge25_2.jpg

“Det, som det kræver i reklamebranchen, er jo, at du tør tage en masse chancer. At du kan bære en masse nederlag. Fordi jeg tror, at 80 % af de ideer, du kommer med, de kommer aldrig igennem. Det kræver også, at du er villig til at se dum ud. Halvdelen af de ideer, jeg kommer med, de er hammer-dårlige! Kvinder er mere interesserede i at kunne lides. At være attråværdige, at ville ses på en bestemt måde. Du skal kunne lide mig. Det har jeg set hos mig selv og hos andre kvinder, at det nogle gange står i vejen for rent faktisk at være på bolden.”

Da Creative Circle offentliggjorde de nominerede til CCA17, var jeg dødspændt på at se, hvilke Copywritere, der var på listen. Jeg var især spændt på, hvilke kvindelige Copywritere, der var på listen, for det er ikke mit indtryk, at der bliver fråset med inspirations- og succeshistorier om kvinder i reklamebranchen.

Ud af de 7 nominerede copywritere var 7 mænd. Nul kvinder. Da jeg senere var til inspirationsdagen Creative Works, hvor branchen samler op på årets faglige løsninger og udfordringer, glædede jeg mig helt vildt til at se og høre nogle af vores stærke, dygtige, inspirerende kreative mænd - og igen ikke mindst kvinder - deroppe på scenen.

Ud af 17 talere var 17 mænd. Nul kvinder. Jamen for pokker. Hvor er de? Hvor er vi?

Studier viser, at virksomheder med kvinder i ledelsen performer bedre end virksomheder uden. Så vi kan jo åbenbart godt. Vi kan åbenbart RIGTIG godt!

Måske har Olga Bastian ret. Måske spænder vores pænhed ben for os. Måske er tiden moden til flere ‘Mad woman’ i reklamebranchen.

Jeg er glad for, at Olga Bastian indrømmer, at hun også selv engang har været en pæn pige, der ikke turde være upopulær eller sige sine dumme idéer højt. For så er der håb for alle os pæne piger.

For det er vel aldrig for sent at blive lidt mere grim, gal og sige virkelig mange dumme ideer højt. Spørgsmålet er, om branchen er klar til alle de gale, grimme kvinder? Vi kan måske starte i det små?

Så på mandag er jeg lidt mere grim, hvis I er. Aftale?
Skrevet af: Rikke Berg

16. juni 2017

Der er nu 5.000 leverandører i martech - og det er en god ting

Insights_uge22_2jpg.jpg

"The spectacular scope explosion of marketing - and the rate at which new disruptions and innovations continue to roil marketing and business at large - has made it impossible for any one vendor to deliver everything that every marketer needs in a digital world.

Instead of choosing suite or best-of-breed, many marketers are now taking a suite and best-of-breed approach - using the suites as digital marketing hubs and then augmenting them with a range of more specialized products to bake their own, special marketing and customer experience cake."

De sidste år har vi fulgt de store IT-huse i deres opkøbsiver - Oracle køber vildt ind af Marketing Technology providers, IBM har købt og købt, Adobe arbejder i overgear på at integrere de indkøbte løsninger. Og mange har troet at nu blev branchen konsolideret. Med milliarder i pengetanken, var det kun et spørgsmål om tid, før valget af teknologi blev ligeså simpelt som valget af en smartphone - Apple eller Android, Adobe eller Salesforce?

Men selv om de store "marketing clouds" vitterlig er blevet stærkere og stærkere, er der dukket flere nye spillere med specialløsninger op end nogensinde før. Scott Brinkers Martech Landscape som udkom 10. maj. viser det med al tydelighed - 5.000 systemer optræder nu på kortet, hvor der for 6 år siden var 150.

Skal man grine eller græde? Helt klart græde ... af grin. For udviklingen har også gjort at de mange varierede løsninger spiller bedre og bedre sammen, og man kan vælge sin "suite" fa Adobe eller Oracle, uden at gifte sig med dem for resten af livet. 
Skrevet af: Sebastian Franck

14. juni 2017

Nu skal brands have noget på hjerte - men er der overhovedet evidens for at det virker?

Insights_uge22_1.jpg

Unfortunately, Stengel’s study stumbles at this basic level. He picked the best performers in Millward Brown’s 50,000 strong database; that’s the top 0.1% of brands. It’s not surprising that those brands performed well in terms of share price. If they hadn’t performed well in the past they wouldn’t be in Millward Brown’s top 0.1% of brands. Stengel’s finding, it you restate it at its most basic, is that brands that feature in the top 0.1% of companies have performed well in the stock market. That’s circular logic.

Flere og flere brands forsøger sig med kampagner, der skal ramme forbrugernes hjerter i stedet for deres pengepung. Senest set eksekveret med katastrofale konsekvenser af Pepsi sammen med Kendall Jenner.

Pepsis eksempel skal dog ikke skæmme Brand Purpose genren. Rigtig mange har stor succes med at udnytte strategien til at eksekvere relevante og vedkommende kampagner, som også vinder priser ved de forskellige awardshows. Spørgsmålet er bare, om der findes et forretningsmæssigt belæg for at strategien giver flere penge i kassen. Richard Shotton leverer her en hård kritik af det indsigtsgrundlag mange plannere refererer til, når de argumenterer for effektiviteten af en Brand Purpose strategi.

Vi kan blive forelsket i markedsføring, der taler til et større formål. Men marketing skal ikke bare være 'godt' - det skal virke.