”Vi har trængt til det længe” siger Magnus Holst Brostrøm, Marketingkoordinator fra FCK, ”vi kunne bl.a. se at vores gamle webshop havde problemer med nye browserversioner. Problemer, som betød direkte tab på bundlinjen og som det ikke gav mening at løse på den efterhånden gamle platform. Vi er desuden i gang med at konsolidere alle vores aktiviteter omkring FCK brandet. Derfor er vi virkelig glade for at kunne lancere den nye webshop, som vi håber alle FCK fans vil tage godt i mod.” Se den nye webshop på FCKMegastore.dk.

Shoppen er foreløbigt lanceret i en version ét, hvor fokus har været at udskifte platformen og give designet en overhaling. Det brede sortiment præsenteres nu langt mere overskueligt og indbydende, så kunderne også kan få øje på de spændende produkter, de normalt ikke selv ville søge. Med Sitecores nylancerede eCommerce platform som teknisk grundlag for shoppen er den fremtidige udvikling og stabilitet sikret.
Efter planen skal der løbende arbejdes med kampagner, sortimenter og ny funktionalitet, der alt sammen skal gøre det lettere for FCK fans at finde det rigtige merchandise.
Magnetix ønsker FCK tillykke med guldet 2011 og med den ny webshop.