Analysevirksomheden MyResearch har spurgt danske beslutningstagere inden for marketing om deres kendskab og holdninger til landets webbureauer. Resultaterne er lige til at prale af.
Overordnet ligger Magnetix nr. 3 blandt danske webbureauer (brandstyrke), og det er vi selvfølgelig pavestolte over. Men vi er endnu gladere for at blive vurderet som det bureau der bedst tager den seneste viden i brug. Udviklingen går stærkt inden for det digitale område, og den der står stille, misser toget.
Et stærkt brand i den danske webbranche
MyImage-analysen er den førende analyse af de forskellige udbyderes styrker i markedet. Analysen spørger danske beslutningstagere inden for web og marketing om deres kendskab og holdninger til leverandørerne på webområdet. En lang række parametre opsummeres i hhv. ”Brand Strength” og ”Brand Position”. Førstnævnte handler primært om kendskab, mens sidstnævnte handler om image, og det er her Magnetix ligger nr. 3 i Danmark.
”Måske er vi ikke Danmarks mest kendte bureau, men vores kompetencer og resultater mere end opvejer det i det samlede billede. Vi er måske lidt af en en ”velbevogtet hemmelighed” i branchen, siger adm. direktør Martin Bochineck i en kommentar.
Bedst til at udnytte den seneste digitale viden
Ét af spørgsmålene i undersøgelsen gik på om leverandørerne var gode til at udnytte den seneste digitale viden. 49% svarede ja hvad angik Magnetix, hvilket placerer os på en klar førsteplads med 10% ned til nr. 2.
”Det er ikke i sig selv et mål for os at være først med det nyeste. Faktisk opfatter vi os slet ikke som ”early adopters” i branchen”, siger Martin Bochineck. ”For os handler det altid om at bruge teknologien til at skabe resultater på den mest effektive måde,” understreger han.
”Lige netop derfor er det ekstra opmuntrende at score højt på denne parameter – fordi det viser at vi har formået at sætte en dagsorden hvor den nye teknologi tænkes aggressivt ind i marketingarbejdet netop med henblik på de målbare resultater.”
2’er på strategi og 3’er på digitale specialkompetencer
Af andre bemærkelsesværdige resultater fra analysen kan nævnes at Magnetix vurderes som nr. 2 på strategi og nr. 3 på de digitale specialkompetencer.
”Med et mediebillede som forandrer sig fra dag til dag, og nye teknologiske døgnfluer året rundt, er det afgørende at ens teknologibrug er forankret i en overordnet strategi. Ellers flakser virksomhedens markedsføring rundt som strå for vinden. Det har været vores overbevisning fra dag 1, og det ser ud til at beslutningstagerne har samme opfattelse”, påpeger Martin Bochineck.
”At vi vurderes som stærke på digitale specialkompetencer, opfatter jeg som et udtryk for at vi har set rigtigt, når vi har satset på at bygge vores dialogkompetence op omkring web, e-mail og social medier, og ikke blot fokuseret på IT og siteudvikling.”
Kilde: MyResearch: MyImage Analysen 2011.
Har du lyst til at høre hvordan den seneste digitale viden kan bruges i din virksomhed? Så kontakt Martin Bochinek på 88 38 30 11