Samtidig med at Magnetix kan fejre syv års fødselsdag, er vi kommet i eksklusivt selskab: Magnetix har netop opnået status som gazelle-virksomhed.
Siden 1995, hvor Dagbladet Børsen introducerede gazelle-begrebet, har det været synonym med mindst fire års konstant vækst og minimum en fordobling af omsætningen i samme periode. Det er lykkedes, og derfor har Børsen i år Magnetix med på sin liste over erhvervslivets hurtigst voksende virksomheder.
Vi er både glade for og stolte af den nye ”titel”, men den er ikke kun vores fortjeneste. Det er takket være en masse kunder, der har troet på og fået bevis for, at man godt kan samle stærke dialog- og it-kompetencer under ét tag.
Vil du vide mere om Magnetix og de idéer og løsninger, der har skabt den flotte vækst, så kontakt adm. dir. Martin Bochineck på 8838 3011 eller direktør Christina Rind Helsbro på 8838 3012.