16.apr.2007

Landsdækkende SKOLEduel

Sidste år lancerede Magnetix sammen med energiselskabet SEAS-NVE en energiduel og fremtidsrejse for 7. klasser på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Det blev en kæmpe succes, og en imponeret Miljøminister Connie Hedegaard kunne i midten af marts kåre vinderne.

 

Nu bliver succesen fulgt op i en ny SKOLEduel – og denne gang får 7. klasser i hele Danmark mulighed for prøve kræfter med energien.

 

360 graders kampagne
Erfaringerne fra den første SKOLEduel har været værdifulde i arbejdet med den landsdækkende SKOLEduel. Det gælder både i forhold til konceptet, materialerne og selve tilgangen til en så omfattende og i udgangspunktet ikke-kommerciel kampagne.

 

Som i den første SKOLEduel kommer den landsdækkende SKOLEduel også hele vejen rundt på kommunikationspaletten. Annoncering, DM, web, PR og events skal både løbe kampagnen i gang og holde momentum undervejs.

 

SKOLEduel har en lang optaktsfase, hvor skolerne tilmelder sig og tænker undervisningsforløbet ind i det nye skoleår. Fra september går det så løs med energiduel, ugeopgaver, månedsaflæsninger m.m., og SKOLEduel slutter 29. februar 2008, hvor klasserne afleverer deres fremtidsprojekt.

 

På rette tid og sted
Selv om kampagnen er ikke-kommerciel, er der selvfølgelig et ikke uvæsentligt brandingperspektiv i en landsdækkende SKOLEduel om energi. Især lige nu, hvor verden for alvor er begyndt at tale om energiforbrug, klima og miljøkonsekvenser. Og i Danmark sætter Miljøministeriets 1-ton-mindre kampagne fokus på vores individuelle ansvar for at begrænse den samlede CO2-udledning.

 

SEAS-NVE har med SKOLEduel forstærket sin position som Danmarks innovative energirådgiver og energiselskabet, der gerne går forrest, når det gælder om at involvere os i energien.

 

Besøg SKOLEduel her

 

For mere information kontakt Christina Rind Helsbro på 8838 3012.

print

MAGNETIX A/S

Meldahlsgade 5
1613 København V
Tel +45 88 38 30 10

ABONNER PÅ SYNSPUNKT
RSS
LinkedIn
Magnetix
Microsoft Gold Certified Partner
Gazelle 2007
Gazelle 2008