1. april 2008 åbner Bank med hjerte, FDB’s nyeste tilbud til medlemmerne. Bank med hjerte er en nyskabelse i den danske bankverden, ikke blot fordi den tilbyder bankprodukter med klare indslag af ansvarlighed og omsorg. Nej, Bank med hjerte er også unik fordi den udvikles i tæt dialog med FDB’s medlemmer. Den er noget så enestående som en bank der lytter til sine kunder!
En hjertelig dialog med medlemmerne
Bankvalg opfattes normalt som et spørgsmål om kold, rationel beregning. Bank med hjerte tager fat der hvor de rationelle argumenter slipper op og ønsket om at gøre noget for andre starter.
Du får en god rente – lav på udlån, høj på indlån – men derudover er du med til at skabe en bedre verden. Det er ideen bag den nye medlemsfordel. Men hvordan den præcis kommer til at se ud, er op til medlemmerne. FDB spørger 140.000 medlemmer om input, deres holdninger og værdier, og deres ønsker til en Bank med hjerte. Det er inputtet herfra som afgør hvad banken kommer til at tilbyde, både af produkter, services og kommunikation.

Billån der skåner miljøet og opsparing der støtter verdens fattigste
Ved introduktionen præsenterer Bank med hjerte to produkter: Miljøbillån, som giver særligt gode renter når man køber en bil der kører langt på literen. Og Fairtrade opsparing, hvor medlemmer får 3% i rente og Swedbank donerer 1% til Max Havelaars arbejde med at udbrede Fairtrade ordningen. Nye produkter kommer i takt med medlemmernes input.
I samarbejde med en af Nordens største banker
Bankprodukterne i Bank med hjerte udbydes af Swedbank i Danmark. Swedbank er én af Nordens største banker med filialer over hele Sverige og betydelige markedsandele i Baltikum. Banken har fra Sverige erfaring med etiske bankprodukter og er i det hele taget langt fremme med Corporate Social Responsibility. Bank med hjerte fungerer som strategisk brohoved for Swedbanks satsning på det danske bankmarked.
Magnetix giver lanceringen form
Swedbank og FDB har valgt Magnetix til at håndtere hele markedsføringen af Bank med hjerte. Fra navngivning og visuel identitet til webudvikling og udformning og håndtering af medlemsdialogen, er Magnetix med til at forme den oplevelse som medlemmerne får af en bank med lidt mere varme i brystet.
Læs mere om Bank med hjerte her:
http://www.bankmedhjerte.dk/
Hvis du vil høre om tankerne bag Bank med hjerte og medlemsdialogen, så kontakt direktør Christina Rind Helsbro på 88 38 30 12 eller crind@magnetix.dk