100.000 besøg og 50.000 stemmer
Og den strategi har vist sig særdeles effektiv: 169 organisationer og enkeltpersoner indstillede deres projekter til støtte på www.fonden.pfa.dk – og det har i sig selv givet alle disse hjertesager værdifuld opmærksomhed. Mere end 100.000 unikke besøg har der været på sitet, og godt 50.000 har deltaget i brugerafstemningen om at nominere årets hjertesager.
 |
Sitet har været omdrejningspunktet, mens facebook, twitter, Delicious, google, mails og sms har skabt opmærksomhed og viral effekt og dermed drevet trafik til sitet.
|
For PFA betyder det eksponering, som langt har oversteget forventningerne og skabt branding, der er 100 % synkron med PFA’s værdier. Ifølge adm. direktør, Henrik Heideby, har initiativet været en genial vej til positiv opmærksomhed i en tid, hvor marketingbudgetterne er skåret helt ind til benet.
Læs interviewet med Henrik Heideby her
Følg årets hjertesager på www.fonden.pfa.dk
Årets hjertesager er netop kåret af fondens bestyrelse. Hjertesagerne vil nu få økonomisk støtte ligesom PFA de kommende måneder vil bistå med professionel fundraising og markedsføring.
Alle kan følge hjertesagerne på sitet og i nyhedsbreve og se, hvordan de udvikler sig – og i sidste halvdel af 2010 starter jagten på nye projekter, der fortjener støtte, fordi de hjælper andre til at bruge livet.