16.jan.2009

Bling-bling i jagten på et bedre klima

Med Målerjagten går SEAS-NVE igen nye veje i jagten på energibesparelser til gavn for både klimaet og den enkelte families pengepung.


Aflæs din måler og vind 50.000 kr.
Logikken er lige så simpel som den er effektiv: Blot ved at aflæse sin elmåler med jævne mellemrum, viser erfaringerne, at de fleste vil reducere deres elforbrug med 10 % eller mere.


Målerjagten er således et forsøg på at snige energibevidstheden ind af bagdøren, da vi forbrugere over en bred kam tilsyneladende overhører ringeklokken (læs: alarmklokken) ved hoveddøren. Eller sagt på en anden måde: De fleste af os ved godt, hvad vi bør gøre, men vi mangler et skub og en gulerod til at komme i gang.

 
Det skal være nemt!
I Målerjagten handler om at gøre det både nemmere og mere spændende at interessere sig for sit el-forbrug. Nemmere fordi man nu kan indsende måleraflæsninger på nettet eller via sms, når man står ved elmåleren. Spændende fordi man har chancen for at vinde 50.000 kr. hver måned og samtidig gør en indsats for klimaet og sin privatøkonomi.


Ét omdrejningspunkt ...
Omdrejningspunktet for kampagnen er www.maalerjagten.dk, hvor alle får deres egen side til at indtaste måleraflæsninger, optjene/se lodder i konkurrencen, se udviklingen i elforbruget og få relevante energitips med i købet.


Hertil kommer sms og e-mailmarketing som vigtige parametre – både i tilmeldingsfasen, i forhold til måleraflæsninger samt rådgivning. Så der er lagt op til en masse regelbaseret push-kommunikation med energitips, venlige reminders om at aflæse og forskellige muligheder for at øge sine vinderchancer.


... og en masse indfaldsveje
Markedsføringen af Målerjagten vil foregå gennem en bred palet af medier. Dagbladsannoncering, bannerannoncering, SEO, on- og offline nyhedsbreve, årsopgørelser og kuvertfyld. Alle dele af Målerjagten fra koncept til den færdige løsning er udviklet af Magnetix – og det omfatter også den tekniske udvikling af www.maalerjagten.dk.

Du kan også være med!
Målerjagten er et gratis tilbud til alle i Danmark, så du er mere end velkommen til at melde dig. Så kan du både få et førstehåndsindtryk af hele kampagnen – og måske endda blive 50.000 kr. rigere.


Du er også velkommen til kontakte direktør Christina Rind Helsbro på 88 38 30 12 eller crind@magnetix.dk, hvis du vil vide mere.

print
KONTAKT
Christina Rind Helsbro
Christina Rind Helsbro

Direktør
Direkte nr. 4178 7606
E-mail: Christina Rind Helsbro

MAGNETIX A/S

Meldahlsgade 5
1613 København V
Tel +45 88 38 30 10

ABONNER PÅ SYNSPUNKT
RSS
LinkedIn
Magnetix
Microsoft Gold Certified Partner
Gazelle 2007
Gazelle 2008