Gyldendal
Minbogdinbog.dk
Nyt community for bogelskere
Danmarks største bogforlag lancerer nu en hel ny digital satsning for bogelskere, minbogdinbog.dk
Med Danmarks største bogkatalog, landets største bogklubber og internetboghandlen g.dk, synes udgangspunktet optimalt for Gyldendal: Lad brugere finde sammen på nettet omkring deres yndlingsbøger og forfattere. Lad dem dele lister, synspunkter og bogtitler, og få anbefaling til ny læsning.
Tjenesten er et gratis tilbud til alle danskere og man kan logge på med sin Facebook profil. Her kan man bygge sin egen virtuelle bogreol, anmelde bøger, følge andre brugere og lave top 5 lister.
Satsningen er skabt uden kortsigtede kommercielle mål for øje.
”Vi ser dette community bl.a. som en platform til dialog med vores målgrupper. For os handler det om at være tilstede og på forkant med den stigende digitalisering i branchen for at skabe mest muligt værdi for brugerne og dermed også forretningen”,
siger projektleder Filip Rasmussen hos Gyldendal.
”Løsningen er skabt i samarbejde med Magnetix, som med deres fokus på dialog og web som integreret disciplin var den rigtige samarbejdspartner til dette projekt. Vi har fra start af haft beskedne mål, men kan allerede nu konstatere at de mange nye brugere har taget godt imod initiativet, og været særdeles aktive på siden, fortsætter Filip Rasmussen.
Magnetix har været konceptudvikler på projektet og i et tæt samarbejde med Gyldendal udviklet strategi, brugeroplevelse og design. Et centralt element har været, hvor meget der skal baseres på facebook. Løsningen benytter features fra Facebook hvor det giver mening, men er en platform i sig selv.
Hvis du er ivrig læser, eller blot nysgerrig kan løsningen opleves her www.minbogdinbog.dk